Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BUKSNES HERBED.
631
C cl s æ d og a v 1 pr. maal samt f o 1 d i g li e d :
Udsæd. Avl. Foldighed.
Poteter ... 3 hl. 21 hl. 7
Hø .... 300 kg.
Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:
Byg.......... 3 hl.
Havre......... 6 »
Ialt kornsæd 9 hl.
Vikker......... 1 »
Poteter......... 2 358 »
Havre til grønfoder.....81 »
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 190 ar. Areal
af have var 218 ar, hvoraf 157 ar anvendtes til
kjøkkenhave-vækster. Der var 2 frugttræer, 3 slaa- og meiemaskiner, 2
firhjulede og tospændte arbeidsvogne, 2 firhjulede og enspændte og
309 tohjulede.
Korn dyrkes saa godt som ikke nu i Buksnes. Tidligere
avledes en del byg, men de billige kornpriser gjør dyrkningen
af korn i dette klima mindre paakrævet.
Der saaes en del havre til grønfoder. Potetavlen er
derimod ikke ubetydelig, og i regelen tilstrækkelig til herredets
behov. Poteterne er i regelen gode. Potetager findes ved hver
plads og gaard, men mange steder er der frostlændt.
Kunstig eng er der neppe i herredet. Jorden mangler oftest
tilstrækkelig afgrøftning, og engene er ofte fulde af tuer og sten.
Paa fiskeaffald til gjødning er der under fiskerierne rig tilgang.
Gaardene langs hovedveien fra Skulbru og nordover samt
om Finstadpollen er nævnte som velstelte.
Landbruget har i de senere aar gjort gode fremskridt i
Buksnes, hvor man benytter anledningen til at gjødsle græslandet
med fiskeaffald.
Af nyland er i de senere aar lidet opryddet.
Paa mange gaarde i Buksnes herred er smaa haver med
kjokkenhavevækster og prydvækster.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 50 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 40 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 55 kr., og at dyrke 1 maal antages at koste 30 — 4 5
kr. Herredsstyret angiver 40 000 maal uopdyrket, men dyrkbar
jord; staten eier heraf kun lidt paa præstegaarden. Den
uopdyrkede jord benyttes til havnegang; en stor del er til ingen nytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
