Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<50 NORDLANDS "AMT.
Hauge, gammelt navn Haugr, hang, forhøining, her vel i dativ
Hangi. Gaards-nr. 2, Ytre og Indre Hauge, har efter den trykte
matriknlfortegnelse ialt en skyld af 12.01 mark, fordelt paa 3
brngsnnmmere. Efter folketællingsopgaverne har brugs-nr. 1,
Haug, ytre, en skyld af 6.53 mark og 4 hnsmandspladse,
brugs-nr. 2, Haug, indre, 2.48 mark og 4 husmandspladse, brugs-nr. 3r
Haug. indre, 2.79 mark og 4 hnsmandspladse, brugs-nr. 4, Haugen,
3.39 mark og 4 husmandspladse og brugs-nr. 5, Fridheim, 0.21
mark. Gaards-nr. 2, Hauge, har efter folketællingsopgaverne en
samlet matrikulskyld af 15.40 mark, fordelt paa 5 brugsnummere
med 16 husmandspladse. Efter 11 personlister var udsæden i 1900:
0.5 hl. havre, 0.5 hl. havre til grønfoder og 47 hl. poteter.
Husdyrhold: 2 heste, 34 kjør, 2 ungfæ, 56 faar, 1 svin og 58 høns.
Der var 6 arbeidskjærrer.
Balstad, gammelt navn BaldreksstaÖir, af et mandsnavn
Bald-rekr. Gaards-nr. 9, brugs-nr. 1, Balstad, af skyld 1.84 mark,
gaards-nr. 10, brugs-nr. 1, Balstadøen, af skyld 1.47 mark, og
gaards-nr. 11, brugs-nr. 2, Reinsjøholmen, af skyld 0.02 mark, er et brug
tilsammen af skyld 3.33 mark med 3 husmandspladse med jord
og 9 andre husmandspladse. Efter 10 personlister var udsæden
i 1900: 8.5 hl. poteter. 1.65 ar brugt til andre rodfrugter og
1.50 ar til kjokkenhavevækster. Husdyrhold: 13 kjør, 1 okse,
41 faar 11 gjeter, 1 svin og 33 høns. Der var 2 arbeidskjærrer.
Balstad er poststation og telegraf station, fiskevær og har
dampskibsanlobssteder paa Balstadoen og Balstadlandet, 8 km.s
landevei til Lilleeidet samt veie til Borge præstegjeld og til
fiskeværet Stamsund; har telefonforbindelse med Borgvær, Stamsund
og andre steder.
Gerhard Schøning er født 1722 paa Skotnes nær Balstad i
Buksnes; han kom i 1739 til Trondhjems skole, i 1742 til
universitetet i Kjøbenhavn, hvor han tog theologisk eksamen. I 1751
udkom hans «Forsøg til de nordiske Landes, særlig Norges,
Geografi»; han blev samme aar rektor i Trondhjem. Sammen med
P. F. Suhm og biskop .7. E. Gunnerus stiftede han i 1760 «Det
throndhjemske lærde Selskab». I 1765 blev han professor i historie
og veltalenhed ved Sorø akademi og i 1775 geheimearkivar. Han
døde i Kjøbenhavn i 1780.
Gaarden Skotnes var i den første halvdel af det 18de
aarhundrede en lang tid beboet af handelsmand Andreas Schøning,
som var Gerhard Schonings fader.
Jerstad, øvre. Navnet kan formodes at være oprindelig
Hjar-tarstaöir, sammensat med hjçrtr, hjort, brugt som mandsnavn
eller mandstilnavn. Det kan mærkes, at dette tilnavn bares af
en hovding fra Lofoten, som deltog i Jomsvikingeslaget.
Gaards-nr. 15. Brugs-nr. 4, Langroen, af skyld 0.91 mark, brugs-nr. 6,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
