- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
643

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUKSNES HERRED.

ti 4 a

Gamle g a ardnavne i Buksnes herred :

Horn. Navnet her maa have sin grund i en fjeldtop bag
gaarden.

Sund ligger ved en smalere del af Nappstrømmen, som kan
have været opfattet som et sund.

Greenen kan efter formen være flertal i bestemt form af gren,
dyrehi, som findes brugt i flere stedsnavne. Hvis det er et
hun-kjønsord i ental, kunde man tænke paa det green eller grein
som i Nordland bruges om en art sengetæpper, vævede af uld,
et ord, der nok kunde anvendes som stedsnavn.

Beine findes i denne form som gaardnavn paa flere steder.
Det maa betragtes som en flertalsform i forhold til Rein, som
ogsaa ofte findes som gaardnavn, især omkring
Trondhjemsfjorden. Det maa henføres til rein, rein, græskant, maaske ogsaa
brugt om en ikke for stærkt heldende li.

Kjukling dalen. 1ste led maa være kjukling, kylling. Dette
ord synes at have været brugt som fjeldnavn, og det er muligt,
at det er i denne betydning, at det er indgaaet i dette navn.

Skotnes, gammelt navn Skotnes, hvori 1ste led er skot,
fremspring af land, især høit land, og opragende høide.

Taen er uden tvivl et temmelig nyt navn. Det kunde
formodes, at det staar i forbindelse enten med taö, møg, gjødsel,
taöa, gjødslet eng, eller med tå, vei, indhegnet plads.

Skarsjøen. Sjøen bruges meget almindelig, sammensat med
en gaards navn, til at betegne gaardens landingsplads ved sjøen.
Men her er der det eiendommelige, at 1ste led ikke er en gaards
navn, hvis det da ikke er et forsvundet gaardnavn. Indenfor
gaarden er der et skar mellem to høider. Navnet maa betyde:
landingspladsen, havnen ved skaret.

Himmelstein. Himmel- forekommer undertiden i fjeldnavne;
saaledes har man lidt længere nord de høie Himmeltinder paa
grændsen af Buksnes og Borge. Det ligger nær at opfatte dette
navn i lighed med det danske Himmelbjerget, som betegnende
et meget høit fjeld. Ogsaa ved denne gaard er der en fjeldtop,
som dog er lav i sammenligning med Lofotens øvrige fjelde.
Men da den ligger isoleret og sandsynlig med vid udsigt, tør det
dog nok være muligt at opfatte dette navn paa samme maade.
I en forbindelse med -stein synes det mindre rimeligt at tænke
paa det humul, oldnorsk hçmulgryti, sten i jorden, hvoraf
elvenavnet Eflmla mulig er afledet.

Løkhaugen. Iste led kan være lykkja, løkke, indhegnet
jordstykke.

Offersøen, gammelt navn Orfyrisøy, af örfjara eller örfyri,
tørfaldt sjøstrand.

Flesa, af fles, skjær, som ligger i vandskorpen og ofte over-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0655.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free