Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<656
NORDLANDS "AMT.
km. lang og indtil 0.8 km. bred. Paa vestsiden af Kirkefjorden
er der en mindre botn mellem Stamprevtind og Meraftesfjeld.
Paa vestsiden af Horseidskaret gaar en takket ryg nordover
fra Lillevatn. Paa ryggen hæver sig Breiflogtind, 761 m.,
Kamma», 503 ni., og Smeden, 544 m. o. h. Bergflogtinds
østskraa-ning mod Horseidet er aldeles glat.
Øst cg nord for Kirkefjorden og mellem denne og det store
Solbjørnvatn er der vilde alper, og flere er ubestigelige. Østligst
ligger Solbjørn, 747 m. høi, Maalhøgtind, 744 m., Bukskindtind,
771 m., sydligere Lilandstind, 704 m. høi og trigonometrisk
punkt, og sydligst Festhæltind, 389 m. høi. Mellem disse tinder
er der skarpe rygge, og mellem dem ligger vakre botner.
Fra Kirkefjordens arm Vorfjord fører et omtrent 240 m. hoit
skar mod nord til Solbjørnvatns midtre strøg.
Nord for bunden af Vorfjord er en større botn, der omsluttes
af Bostadtinderne og Klokketinderne med sine rvgge; i bunden
ligger Vestre Festhælvatn.
Ud mod Vestfjorden er der tre mindre botner mellem
Festhæltind, Lilandstind, Bukskindtind, Aakarviktind og Solbjørn.
Paa nordsiden af Solbjørn og Bukskindtind er der en stor botn.
Vest for Solbjørnvatn og Vorfjord ligger de sj’lspidse
Klokketinder, 866 m. og 855 m. høie. Den vestre ryg af
tinderne kaldes nu Tretind og benyttes som med ved havdelingen
i øst. Bostadtinderne, 773 m. og 703 m. høie, og Olstind, 680 m.
høi, ved indløbet til Vorfjord, er alle vakre tinder.
Mellem Kirkefjordens indre og Solbjørnvatn ligger <Seglt ind,
741 m., og noget længere nord Mantind, 564 m., og de
ubestigelige Krokhammertinder, 738 m. høie, og Maslitind, 703 m. høi.
I den nordre del af Moskenesøen gaar Selfjorden ind
sydvestlig. Den er 5 km. lang og har flere arme. Den inderste,
sydøstre arm kaldes Laukviken, og herfra fører et 107 m. høit
skar over mod Solbjørnvatns vestre del. Mod vestnordvest gaar
Stor markpollen.
Fra Stormarkpollens bund fører et kort dalføre op om
Fager-aasvatn, 139 m. o. h., og syd for vandet ender det i en botn.
Tvers over dalen nord for vandet ligger en moræne.
Selfjordens sydøstre kyst er steil. Langs den nordre strand
er derimod en lavere fjeldfod med endel bebygning. Denne
fjelclfod naar nordover langs Torsfjord, nord for Selfjord, og helt
til øens nordostre del, hvor der er et fladt forland med mange
gaarde. Men ogsaa denne del af Moskenesøen har alper, tinder
og rygge, dog ikke saa sammenhængende som paa øens søndre
del. Fjeldskraaningerne er steile, især mod vestkysten, hvor
der paa dette strøg kun er en gaard og en plads i Kvalviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
