Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSEL HERRED.
687
Remmen eller strandvolden Storebrekke gaar i østlig retning
over i en forholdsvis bred flade, afbrydes saa paa en kort
strækning nær kirkegaarden, hvor det gamle taarn staar. Her bestaar
landet af skjælsand. Herfra kan den følges som en mindre ryg
med nordlig retning ud mod havet.
Større partier af landet paa Røst, saaledes strækningen
omkring taarnet paa kirkegaarden, bestaar af skjælsand, bedækket
med et tyndt lag af jordsmon. Ellers er der andre strækninger
af stenet mark paa sand.
Røstøerne ligger ude i det vilde hav og har tidligere ligget
lavere under havet, saa at øernes nuværende overflade synes, for
den allervæsentligste del, at være fremkommet ved havets
arbeide. Sikre mærker efter en isskuring er ikke iagttaget, om
de end kan findes.
I de fladtfaldende lag med gode afløsningsflader efter lagene
foregaar der et meget energisk arbeide af frosten. Store
strækninger bestaar af løssprængte, skarpe blokke, og tversover mange
af de smaabugter, som havet danner, og mellem de smaa tjern
eller damme paa øen ligger der søndersprængte stenmasser som
broer tversover de smaa bugter, afspærrende en indenfor liggende
vandansamling af ferskt eller i regelen af salt vand, thi dammene
er saa låve, at havet gaar over og ind i bugterne. Disse broer eller
stenansamlinger, der ofte gjør indtryk af at være bygget ved
kunst, kalder røstværingerne «stensprænger», og de
repræsenterer vistnok en liden ryg af gneislag, der er søndersprængt af
frosten og nu ligger som en bro eller dam.
Ogsaa Værø er bygget af gneislag, glimmergneis, flammet
gneis og graa gneis, og lignende bergarter forekommer paa Mosken.
Efter fjeldenes form paa Værø med ryggene og eggene kunde
man tro, at det var et gabbroland som de andre Lofotøer, men
det er den ikke.
Værøs nuværende form synes for den væsentligste del at
skyldes resultat af havets erosion. Mærker efter bræer synes dog
ikke helt at mangle; saaledes ligger i dalen nær Breivik
samlinger af stene, der synes at antyde sidemoræner med endemoræner.
Mærkerne efter en høiere havstand er ogsaa paa Værø
tydelige nok.
Et af de mest iøinefaldende beviser paa en ældre havstand,
som overhovedet kan sees, er den strandvold eller remme, som
ligger nær den sydligste gaard paa Nordlandet, og som bestaar
udelukkende af tilrundede fjærestene af en næves størrelse og
mere. Disse stene danner nu en ryg af omtrent 12 m.s høide
o. h.; de er helt fri for ethvert jordsmon, og det bliver derfor
saa meget mere iøinefaldende, at vi her har en gammel
strandvold for os. Der er ingen, som har seet denne vold, som vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
