Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<694
NORDLANDS "AMT.
Det hænder ogsaa, at der kommer træer, som har rod,
væsentlig furu, men disse træer er sjeldnere. For en del aar
tilbage drev der ind en del meget stort furu- og eketommer,
optil 24 tommer i diameter, som antoges at komme fra en stor
flaade i Kanada.
Ogsaa Værø er snau; her findes af træer kun lidt forkrøblet
birkekrat, og dette er i de senere aar aftaget i nogen grad,
vistnok som følge af, at sauen har beitet krattet af. En og anden
rogn findes i bergsprækkerne.
Ude paa et par holmer ved Røst er der nogle smaa
rognetræer, en fod høie og tykke som en tommelfinger.
Der kjøbes bygningstømmer, baade, raaved (hjeldmateriel) og
brændeved.
Til brændsel bruges stenkul og torv.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 15 kr.
Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 24 å 30 kr.,
dimensionerne var 10 å 12 alen.
Myrer. Værø har paa Sørlandet temmelig store strækninger af
brugbar torv, men det er væsentlig kun her paa Sørlandet, at torven
findes, saa at transporten til de andre gaarde paa Nordlandet
bliver besværlig, særlig da her ingen veie er og faa heste, saa
at torven bæres til gaardene. Mægtigheden af torvmyrerne paa
Værø naar op til 2.5 m., hvor de er mægtigst. Af rødder findes
birk, men furu er ikke iagttaget. Torvmængden paa Sørlandet
er vistnok tilstrækkelig for øens forbrug i mange aar. Noget
torv er der i en botn under Hornet. I torvmyrerne har man
fundet drivtømmer, hvori var huller efter mark.
Der vokser endel multer paa myrerne i Værø; men det er
lidet, og der er intet til afsætning.
Jagt. Der fanges en del fugle og samles æg. Edderdun
vindes paa forskjellige øer, men det bliver ikke rigtig rige
dun-vær, fordi der tages for mange æg. Hele mængden af dun er
neppe mere end 20 kg. om aaret, 15 kg. paa Røst og 5 kg.
paa Værø.
Fuglevær er der paa Hernyken, lunde og lidt alke; der er
tæt i jorden med hul i hul, som lunden har gravet. I Trenyken
er der lunde, almindelig alke og lomvie (spidsalke) og ligesaa paa
Ellefsnyken.
Storjjeldet er et godt fuglevær for lunde og alke; paa Vedø
er der godt fuglevær for lunde, alke og krykje.
Fuglefængerne paa Maastad paa Værø gaar i taug paa steder,
der ser saa farlige ud, at den uvante neppe taaler at staa som
tilskuer til deres arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
