- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
703

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSEL HERRED.

703

Røstnesvaag, gaards-nr. 14, heder Sørland; brugs-nr. 3,
Røstnesvaag, af skyld 0.96 mark, brugs-nr. 24, Nor dg aar den, af skyld
0.97 mark, og gaards-nr. 17, brugs-nr. 11, Nordland, af skyld
1.20 mark, er foiet sammen til et brug, Røstnesvaag, af skyld
3.13 mark, med 2 pladse. Efter 8 personlister var udsæden i
1900: 5.5 hl. poteter. 1.5 ar brugt til kaalrabi og gulerødder.
Husdyrhold: 8 kjør, 1 ungfæ, 3 kalve, 45 faar, 3 gjeter og
29 høns. Der var 2 arbeidskjærrer.

Kvalnes, brugs-nr. 1 under gaards-nr. 14, Sørland, er 1 brug,
af skyld 1.62 mark. Efter 2 personlister var udsæden i 1900:
4.5 hl. poteter. Husdyrhold: 3 kjør, 1 ungfæ, 1 kalv, 29 faar
og 2 svin.

Kvalnes er fiskevær og havde efter hovedlisten over
folketallet i 1900 2 bosteder med en hjemmehørende befolkning af
15 personer.

Maastad, gaards-nr. 13, antages at være sammensat med
mands-navnet Mår, som er hyppigt paa Island. Nogen betænkelighed
mod denne forklaring kan det vække, at ved den bugt, inde i
hvilken gaarden ligger, har man paa den ene side fjeldet
Maa-hornet og udenfor dette Maaneset og paa den anden side fjeldet
Maatuen. At disse navne skulde være dannede ved en
sammensætning med gaardnavnet, ansees ikke for muligt, naar det
gjælder et navn paa -staöir, især da et andet fjeld bag gaarden
heder Maastadfjeldet. Der synes grund til at formode, at alle
navne er dannede af et tabt navn paa en større lokalitet. Dette
maa i tilfælde vel ligesom personnavnet have hængt sammen med
mår, maase, maage. Maastad har en samlet matrikulskyld af
3.94 mark, fordelt paa 10 særskilt skyldsatte brug, og har 2
husmandspladse. Efter 14 personlister var udsæden i 1900 30 hl.
poteter. Husdyrhold: 18 kjør, 1 okse, 2 ungfæ, 2 kalve, 180
faar og 23 høns.

Maastad er fiskevær og havde efter hovedlisten over
folketallet i 1900 14 bosteder med en hjemmehørende folkemængde
af 109 personer.

Stølen, brugs-nr. 30 linder gaards-nr. 14, Sørland. Navnet
kommer af stgöull, melkeplads, samlingsplads for kvæget. Stølen,
brugs-nr. 30, af skyld 0.91 mark, med Ramvolden, brugs.nr. 12,
af skyld 1.18 mark, og brugs-nr. 4, Maastad, af skyld 0.62 mark,
er tilsammen 1 brug, Stølen, af skyld 2.71 mark, med 2
husmandspladse med jord. Efter 3 personlister var udsæden i 1900
5.5 hl. poteter. Husdyrhold: 4 kjør, 1 ungfæ, 35 faar og 9 høns.

Klak, gammelt navn klakr, klat, klump, bruges ogsaa om
fiskegrund, i gaardnavne vistnok ogsaa om mindre høider;
gaards-nr. 5, af skyld 3.18 mark, fordelt paa 3 særskilt skyldsatte brug
å 1.06 mark, har 1 husmandsplads med jord og 1 anden plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free