- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
710

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<710

NORDLANDS "AMT.

Lofotens og Vesteraalens høieste punkt, Møisadlen, ligger paa
grændsen af Hadsel herred, og ligesaa ligger Higravstind,
Østvaag-øens høieste top, 1 162 m., paa grændsen af Hadsel herred.

Selve Hadseløen skilles fra Langøen ved Børøsund, fra
Øst-vaagø ved Hadselfjorden og fra Hinnøen ved Hadselfjordens
fortsættelse i retning af Sortlandsundet.

Hadseløen er en høi ø, dog lavere end landet paa de
nærliggende større øer, Østvaagø og Hinnø, hvor der er høie tinder.
Paa Hadseløen naar de trigonometriske punkter Lamlitind 657 m.
og Husbykollen 513 m. o. h. Langs sydøstsiden og paa nordsiden
af Hadseløen er der en lavere, svagt skraanende bergfod med
myr og sand, men ogsaa med fast fjeld. Krat mangler ikke paa
fjeldsiderne. En del af denne bergfod er dyrket, men der er
endnu store strækninger tilbage at dyrke, saaledes ligger den
største del af det til præstegaarden hørende dyrkbare land udyrket.
Fjeldene hæver sig ovenfor denne bergfod i grønne, tildels
skogklædte lier.

Over Hadseløens midtre del gaar der fra vest mod øst en
ryg eller eg, fra hvilken der gaar ud siderygge eller sideegge,
der omkrandser en række botner eller sækkedale.

Paa den vest—østgaaende hovedryg ligger fra vest mod øst
Aanstadnyken, 432 m., Sæterfjeld, 571 m., og Urvastind, 682 m.
Fra Aanstadnyken gaar der en ryg mod nord til Lamlitind, 656 m.,
og denne deler sig atter i to siderygge; paa den vestlige ligger
Taennyken, 571 m., og paa den østlige Kliftra, 541 m. Disse
siderygge omkrandser Røirvikdalen, en botn, hvori Jordvatn og
Teige-vatn, 45 m. o. h., ligger.

Øst for disse siderygge gaar Breivikdalen, en bred, myrlændt
dal, op mod syd fra; Breiviken, og denne dal deler sig i to botner,
af hvilke den ene ender ved Troldtjern op under Aanstadnyken,
den anden, Vatndalen, op under Urvastind. I den ligger et par
vande, det ved gaarden Vatndal 62 m. o. h. Paa sideeggen
mellem Breivikdalen og Flatsetdalen ligger Staalberget, 607 m.
Saa følger længer øst en sækkedal, Flatsetdalen, som gaar op
mod syd fra Fiatset; i den ligger Flatelvvatn, 55 m. o. h. Paa
denne dals østside ligger en sideryg med toppen Nipen; denne
sideryg har en største høide af 572 m. Saa følger Bervikdalen,
den sækkedal, der gaar fra Bervik op til Bervikvatn, 73 m. o. h.,
ovenfor hvilket den ender botnformet. Paa den østligste sideryg
ligger Sukkertoppen, 356 m. Hovedryggen løber mod øst ud i
Hadselaasen, 121 m., nord for Hadsel kirke.

Paa øens østside gaar op mod vest Lekangdalen, og sydlig
for denne ligger Husbykollen, 513 m. Vestlig for denne ligger
Gridlstadelvens dal; elven kommer fra Urvatn, 192 m. o. h., og er
udnyttet i industrielt øiemed. Længer vest, nordlig for Melbu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free