Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSKI. HERRED.
715
der ender i Nordbotn og fortsætter i nordøstlig retning under navn
af Norddalen. Den ender botnformet under Memurutind, 888 m.,
og HøgJjeldtind, 638 m. Fra Norddalen forer sydlig for
Memurutind et 519 m. høit skar, Memur uskår, over til en af
Vestpoll-dalens sidedale. Nordvest for Norddalen gaar op Aaselvens
botn-dal, og øverst i den er en liden bræ.
Fra Kaldjordsund gaar østlig op en udpræget, mer end
lialv-cirkelformet sækkedal omkring Kaldjordvatn, og den er omgivet
af en eg med tinder, saaledes paa sydsiden Kaldjordtind, 805 m.,
Rapptind, Kirketind, 832 m., og Kvantoheia, og paa nordsiden Jotind,
892 m., Tretind og Smaatinderne. Halvøen mellem Lonkanfjord
og Fiskefjord skraaner saa vestover Hennesheia og Kvitnesheia.
Imellem disse to heier gaar op mod sydøst en liden botn, som
heder Svartdalen, og længer øst en lignende liden botndal,
Finjord-dalen. Nordvest for Kvitnesheia ligger Kvitnes koll en, 236 m., og
sydvest for denne Nonshaugen.
Fiskefjorden gaar ind mod sydost og fortsætter i
Fiske-fjorddalen, som ogsaa er en sækkedal. Grændsen mod Sortland
herred gaar her efter dalbunden over 4 vande: Nedervatn, 31 m.,
Mellemvatn, 90 m., Trivatn og Firvatn, 453 m. o. li. Herfra gaar
grændsen op til Møisadlen, 1 266 m., hvilket fjeld for er omtalt;
det er grændsepunkt mellem Lødingen, Hadsel og Sortland herreder.
Fiskefjorddalen forgrener sig i flere mindre botner eller
sække-dale, saaledes Lilledalen paa østsiden af Middagstind og
Smaatinderne, Tretinddalen, som gaar op under Tretind, Kvantodalen,
som gaar op under Kvantoheia. Paa østsiden af Kvantodalen
ligger en eg, paa hvilken Fisketinderne naar en høide af 960 ni. o. li.,
og saa følger en botn mellem disse tinder og Møisadelaksla.
I den del af Hadsel herred, som ligger paa
Øst-vaagø, er fjeldene skarpe egge med steile sider. Fra de steile
fjeldsider raser det ofte ud.
Denne del af Hadsel, paa nordsiden af Østvaagø, kaldes
Strandene eller Strandlandet, i oldtiden Foxstrçnd. Det er høit land,
der fra Hadselfjorden viser en lang række pragtfulde tinder.
Langs Raftsundet strækker Hadsel herred sig sydover helt til
Rørhopvatn, sydlig for Troldfjorden.
Vestlig begynder Hadsel herred ved Grundfør f jorden, der er
grændsefjord mod Gimsø. Ved denne fjords bund, østlig for
Hesthusdalen, ligger de før nævnte grændsefjelde, Stauren, Pilen
og Breitind, af hvilke den sidste tind, 818 m. o. h., er
grændse-tind baade mod Gimsø, Vaagan og Hadsel.
Disse fjelde ligger paa en ryg, hvilken fortsætter mod øst
og nordøst til Durniaalsfinden, 818 m., grændsefjeld mod Vaagan.
Derefter bøier ryggen mod nordvest og gaar som en eg til
Fjordmanden, 806 ni. Samtlige disse fjelde ligger paa en ryg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
