- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
723

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HADSKI. HERRED.

723

Til andre rodfrugter end poteter anvendtes i 1900 133 ar.
Areal af have var 366 ar, hvoraf 89 ar anvendtes til
kjøkkenhave-vækster. Der var ingen frugttræer i herredet; der var 21
slaa-og meiemaskiner, 1 firhjulet og enspændt arbeidsvogn og 439
tohjulede arbeidsvogne.

I Hadsel har bygdyrkningen nogen betydning, skjont
udsæden ikke gaar op til mere end vel 100 hl.

Hadsel har gunstigere betingelser for kornavl end herrederne
i Lofoten. Hadsel er den bedste korn bygd i Lofoten og
Vester-aalen, og Hadseloen og den del af Langø, som hører til dette
herred, har noksaa gode gaarde. Den til Hinnøen horende del
af herredet er mest hoit land.

Der dyrkes byg og lidt havre. I almindelige aar kan gaardene
fra Laukvik til Morfjorden i Hadsel brødføde sig og endda have
tilovers til udsæd. Af poteter avles tilstrækkelig og en del til
salg. Saavel korn som poteter er undertiden, men ikke ofte,
udsatte for frost.

Af nyland er i senere tid ikke ubetydeligt opbrudt.

Havedyrkningen er tiltaget noget.

Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 50—60 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 20—60 kr. I 1907 angiver herredstyrelsen
værdien af 1 maal jord til 50 kr., og at opdyrke 1 maal
antages at koste 40—75 kr. Den angiver omtrent 100000 maal
uopdyrket, men dyrkbar jord, 50000 maal heraf er benyttet
som slaatteland, men ellers er den unyttet. Omtrent al den
uopdyrkede, men dyrkbare jord er myrstrækninger, hvoraf endel
er torvmyrer.

Det store forland langs kysten mellem Grundførfjorden og
Morfjorden kan yderligere opdyrkes og ligesaa landet øst for
Morfjord. Ligesaa er store myrstrækninger i den indre del af
Eidsfjorden dyrkbare.

De store myrstrækninger omkring Oshaugelv, Lahaugelv,
Holmstadelv, syd for Yikaksla og omkring Sandskarelv er uopdyrkede,
men skikkede for opdyrkning. De er dog temmelig vandsyge,
med liden heldning; afgrøftning i nogen stor skala vilde kræve
meget arbeide.

Havnegangene er i det hele gode i Hadsel herred,
saaledes paa selve Hadseløen og paa Langøen; paa Hinnøen og i
Eidsfjorden er de udmærkede.

Hjemmebeiterne paa Østvaagø er ikke tilstrækkelige; men
der er udmærkede fjeldbeiter i de lier, der ikke er for bratte,
og i næsten alle smaadale. I Stordalen i Eidsfjorden er godt
slaatteland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free