- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
726

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<726

NORDLANDS "AMT.

store strækninger. I den del af herredet, som ligger paa
Langøen, er der som regel torvmyr, undtagen paa et par gaarde, som
Jerstad og Raa. Den del af landet, som ligger imellem fjeldet
og den dyrkede strand, er som regel myr.

Paa Hinnøen har ogsaa gaardene god myr baade til brændsel
og til dyrkning.

I den del af herredet, som ligger paa Østvaagø, er der
neppe nogen gaard, som ikke har tilstrækkelig torvmyr og tildels
rigelig torv.

Paa selve Hadseløen har alle gaarde paa et par nær
tilstrækkelig og god brændtorv.

Myrer er der langs veien fra Hadsel til Stokmarknes
præste-gaardens eiendom. Her er godt fald, og myrerne er ikke
særdeles blode, selv i regnfulde sommere.

Flere steder, især omkring Melbu, har man foretaget
udtapning og afgrøftning, hvorved man har faaet udmærket ager- og
england.

Det store forland under Sandsfjeldet og østenfor Grundfør
maatte kunne opdyrkes mere, end tilfældet er. Der er vistnok
store, bløde torvmyrer, men der er godt fald.

De store myrer øst for Laukvik i Gimsø og videre mellem
Grundfør og Sommerhus er i regnfulde sommere temmelig bløde
og da ufarbare.

Omkring Sand har man* begyndt at opdyrke myrland, og
myren her har et bedre fald end ved Laukvik. Den opdyrkede
myr omkring Sand er udmærket land.

De store myrer i Eidsfjorden er for nævnte. Der er ogsaa
myrer ved Solum, i Melfjorddalen nord for Laksevatn, omkring
Older fjordvatn samt paa østsiden af Olderfjordens indre del.

Brændtorv er der mangesteds i store mængder, men noget
salg af denne foregaar ikke.

Mægtigheden af torvmyrerne er forskjellig, fra Vs til 4 m.
Rødder af birk og ener forekommer; furu er, saavidt vides, ikke
iagttaget. Undertiden finder man tømmer i stokker, tykkere end
laaret, liggende under torvmyrerne, og saa friske, at de sages
med sag og bruges til brændsel. Maaske er det drivtommer paa
den gamle strand, hvilket efter landets stigning er blevet
dækket med myr.

Multemyrer er der paa flere steder. Multer sælges
saaledes fra Strandlandet paa Østvaago.

Jagt. Hadseløens jagtmarker er rige paa ryper, især er
Hadseløen kjendt som et udmærket jagtfelt for ryper.

I et aar blev skudt af et engelsk jagtselskab, som
forpagtede feltet, ialt mellem 4 og 5 000 ryper. Samme host og vinter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free