Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HADSKI. HERRED.
787
der her var adgang til hugst a f raptviör eller raptar, ligesom
paa Raftesiden paa den søndre side af Varangerfjorden. Isaafald
maa man antage, at gaarden har faaet navnet Raptar af, at der
her fandtes saadan tømmerskog. Nu findes der ialfald vist ikke
barskog her, og bredderne synes heller ikke meget egnede til
skogland. En rimeligere forklaring synes at være, at det lange
og smale, i næsten ret linje lobende sund kan have hedt Raptr,
paa samme maade som Stokkr oftere bruges som navn paa
saadanne sunde. Dette kan være gaaet over til gaardnavn, som
allerede i middelalderen kan have faaet flertalsform som ofte,
naar en gaard var delt, og derefter kan igjen sundet, som saa
ofte, have faaet et nyt sammensat navn.
Brubrekken, gammelt navn maaske Brüarbrekka, af brü, bro,
og brekka, bakke. Gaarden ligger ved udløbet af en liden aa.
Langnesvik betyder viken ved det lange nes.
Tenstrand, Pegnafjprör kaldes hos Aslak Bolt kartets
Ten-fjord, en liden, fra Raftsundet indgaaende fjord straks
sonden-for Tenstrand. Forledet er det samme i begge navne;
gaard-navnets oldnorske form maa altsaa være Pegnastrgnd. Pegna- kan
vel ikke være andet end genitiv flertal af pegn, fri mand, fri
undersaat.
Finkirken. Finkirkerne er navn paa nogle eiendommelige
smaahøider ved Kjøllefjord i Finmarken, som engang var
gjenstand for de hedenske finners overtroiske tilbedelse. Navnet
kunde have en lignende oprindelse her. -kirken bruges i saa
mange sammensatte fjeldnavne, og navnet kan tilhøre det høie
fjeld indenfor gaarden.
Brakset. I 1614, da gaarden endnu kaldes Setter, beboedes
den af Oluf Brag. Den har saaledes vistnok faaet sit nuværende
navn efter ham. Gaarden ligger paa Østvaagøen paa vestsiden
af Raftsundet.
Lauksund ligger ved sundet mellem Brakøen og Ulvøen, og
navnet maa egentlig tilhøre dette. Det kunde ligesom saa mange
andre navne, der begynder med Lauk-, komme af plantenavnet laukr
med hentydning til rig vækst af saadanne planter i omgivelserne.
Brakøen. 1ste led er uden tvivl det samme som i Brakset.
Øen ligger nær ved denne gaard.
Ulvøen, gammelt navn Ulføij, af dyrenavnet ulfr.
Svartsund. Navnet tilhører egentlig det sund mellem
Østvaagøen og Ulvøen, ved hvilket gaarden ligger.
Faldet findes ofte som gaardnavn; her som ogsaa oftest ellers
maa det forstaaes om jordfald eller mulig om nedstyrtning af fjeld.
Hanøen er en halvø, som ved et lavt. eid er forblindet med
Østvaagøen. Hanen findes som fjeldnavn, vel med hensyn til
fjeldets form, ligesom det hyppige fjeldnavn Hanekammen. Des-
47 — Nordlands amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
