Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKSNES HERRED.
749
bundet med Langøen. Paa dette eid ligger Maines kirke.
Halvøen er høi. Her ligger det trigonometriske punkt Mainestind,
528 m.
Halvøens fjelde danner en hesteskoformet eg, der omslutter
en botn, hvori der ligger følgende 6 vande: Trolddalsvatn, 43 m.
o. h., Dalvatn, 38 m., Lundvatn, 15 m., Toftvatn, 14 m., Ravatn,
12 m., og Husvatn, 6 m. o. h.
Toppe paa den nævnte eg paa botnens vestside er Trehydna
med sine 3 horn, det høieste 618 m. høit; mod vest gaar en
sideeg, som heder Sandvikkammen, 314 m. Paa sydøstsiden af
botnen ligger paa eggen Manden, 500 ru., og Spikerheia, 607 m.
Paa eggens østside ligger nordligere Selvaagtind, 570 m., og under
den ligger en botn med retning mod nord og nordøst og med
munding mod Røshagen ved Malnesfjord; nordligere paa ryggen
ligger Trolian, 537 m., Mandfaldtind og det nævnte trigonometriske
punkt Malnestinden, 528 m.
Vestlig for det nævnte Trehydna ligger et vand,
Trehydna-vatn, og vestlig for dette Bufjeld, 200 m., sydlig for Nykvaag.
Sydvestlig ved Bufjeldets fod gaar et ganske smalt eid over
mod den halvø, hvor Engenyken, 172 m., ligger; denne hører
til de eiendommelig obeliskformede fjelde, som kaldes Nykerne,
og som senere er omtalt.
Østlig for Malnesfjorden og vestlig for
Møk-landsf jorden ligger den halvø, over hvilken grændsen mellem
Bø og Øksnes herreder gaar; ogsaa denne halvø er forbundet
med den øvrige del af Langøen ved et eid, som gaar mod
nordøst fra Malnesfjordens indre del til Møklandsfjorden. Paa
østsiden af eidet og paa grændsen mod Øksnes ligger Ravnaasen,
220 rn.; i den søndre del kniber Malnesfjorden sig sammen til
en strøm ved Survik, som kaldes Survikstrømmen, og længer inde
ved Sund til en strøm, som kaldes Sundstrømmen. Paa østsiden
af disse strømme ligger syd for Surviken et fjeld, som heder
Skata, 265 m., og sydlig for denne Sundsaasen, 166 m.
Hele den nordre del af halvøen danner en eg med siderygge
og botner paa begge sider, og langsefter selve eggen gaar grændsen
mod Øksnes. Toppe og botner paa denne ryg er sydligst
Stor-skata, 232 m., nordligere ligger Jennfjeld, 577 m.; saa følger et
skar, Jennskaret, op for Jennskarbotn. Nordligere ligger Liltriva,
454 m., og Storriva, fra hvilken der gaar en kort eg mod vest,
hvilken ender i Høgtind. Denne tind og Storriva ligger paa
sydsiden af den svære botn op for ZJtskaar. Andre toppe paa eggen
omkring denne botn er Hesthausen, 486 m., Rismaalstind, 451 m.,
Rensdiglan, 500 ni., og nordlig Spikertind. Endnu nordligere ligger
Staven, 515 m., og saa ender eggen i Taaa, 515 ni., som er det
sidste grændsefjeld mod Øksnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
