Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<786 NORDLANDS "AMT.
paa enkelte steder begyndt at dyrke lidt kaal, gulerødder og
næper.
Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 80—100 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 30—40 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 60 kr., og at opdyrke 1 maal jord antages at koste
ca. 4 0 kr.
Der angives, at der findes 25 000 maal uopdyrket, men
dyrkbar jord, der væsentlig benj^ttes som havnegang, desuden en
mindre del som slaatteland eller skog. Der angives omtrent
34 km.2 myr, deraf 17 000 maal dyrkbar.
De store myrstrækninger i herredet er for den største
del dyrkbare; saaledes den store Alsvaagmyr eller Stormyren
og de andre myrer. Over Alsvaagmyren fører ingen vei,
men i tørre somre er den farbar. Græs slaaes flere steder langs
kanterne og bækkefarene. Torv skjæres til husbrug af de
omliggende gaarde.
Myren kan flere steder udtappes. Ved Øvergaarden er gjort
et mindre forsøg.
Stormyren er en god multemyr.
Til dyrkning egner sig og myren øst for Sandskaret og
Totind. Vandet kan her forholdsvis let ledes bort.
Myren mellem Kuberget og Natmaalsfjeldet kan dyrkes.
Myren syd for Romsetfjorden ligger saa lavt, at vandet
vanskelig vil kunne bortledes.
Havnegangene er paa de aller fleste steder mere end
tilstrækkelige for gaardenes kreaturbestand. De græsbevoksede
fjeldsider har usædvanlig godt beite saavel for storfæ som for
gjeter og sauer.
Beiterne er tildels rige, dels gode, undertiden, som paa
Skogsøen, tildels knappe. Fjeldsiderne er som regel grønklædte
til betydelig høide. I fjordene er beiterne bedst, men ogsaa en
del gaarde paa øerne har gode beiter.
Der Andes saavidt sætre, saaledes under gaarden Stavø
(matrikulens Understav).
Græsvæksten maa i det hele siges at være frodig.
Husdyrhold samt f j ærkræ i Øksnes herred :
1900. 1890.
Heste....... 84 79
Storfæ....... 1 172 1481
Faar....... 1 703 2 628
Gjeter....... 201 395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
