- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
788

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<788

NORDLANDS "AMT.

maskine benyttes, og som drivkraft anvendes haandkraft. Den
skummede melk leveres ikke tilbage til leverandørerne.

Skog. Skjønt herredet ligger ud imod havet, er det dog
regel, at der er lidt birkekrat at se opover fjeldsiderne, saaledes
paa Skogsø. Enkelte gaarde har noget skog, saa at de kan hugge
ved og sælge lidt, saaledes i Ryggefjord, Sigelandsfjord (Aaen fjord)
og Romsetfjord og ligesaa i Steinian dsjjord lidt tilsalgs til
uden-bygds. Saa er der gaarde som Langenes, hvor der er adskillig
kratskog. Noget skog er der omkring Alsvaag og Alsvaagvatn
samt langs fjeldsiden fra Mælen til Nedre Myre, og fra Myre
langs fjeldsiden mod Langenes.

Al skog bestaar af birk og birkekrat. Af andre træer vokser
der rogn, og lidt hæg som sjeldenhed.

Paa fjeldet sydøst for gaarden Grøtset er der lige til en
høide af mellem 150 og 200 m. birkestammer paa 12 til 15
cm.s tykkelse ca. 2 m. fra roden. Paa andre steder, der ligger
beskyttet mod veiret, er der nedfaldne, tørre stammer paa indtil
20 cm.s tykkelse.

Skogarealet er anslaaet til 2 km -, men skulde alt birkekrat
regnes med, blev det adskillig større.

Herredet kjøber alt bygningstømmer, baade redskabsved og
brændeved.

Til brændsel bruges torv.

Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 14 kr.

Rundtømmer kjøbes ikke.

Der er meget snaumark skikket til skogkultur.

Myrer. Øksnes herred er rigt paa myrer, og der er meget faa
gaarde, som ikke har torv til behovet. Den aller storste
myrstrækning er, som nævnt, Alsvaagmyren eller Storynyren, som
strækker sig tvers over Langøen. Denne myr har en betydelig
udstrækning, er lav og har heldning, saa store strækninger kan
opdyrkes.

Den her omtalte Alsvaagmyr er den største i herredet, men
der er andre gaarde, som ogsaa har betydelige myrstrækninger.
Saaledes har Langenes udstrakt myr, videre har Kraakberget i
Møk-landsfjord temmelig stor myr. Paa øerne er der ogsaa mange
gode torvmyrer, saaledes paa Skogsø, Hjellsand, der har torvmyr
paa selve Skogsø og paa den nærliggende Kjellsandø, hvor der
er gode og rige torvskjær, ogsaa Nordsand og Fjeldgrimstad paa
Skogsø har gode myrer; paa Nærø har Finvaag og Kirkevik
torvskjær og ligesaa den øst for Dyrø liggende ø Langø, ogsaa Gislø
har god torvmyr. Myrerne i Øksnes herred er mægtige, op til
2 m. og noget mere, saa at de naar adskillig over mandshøide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free