- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
789

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ÖKSN’ES HERRED.

789

Den torv, som myrerne indeholder, er ofte god, undertiden rigtig
god, saakaldt stentorv. Saavidt iagttaget, hviler de fleste myrer
paa aur og sand. Rodder er ikke sjeldne i myrerne, men der
er kun iagttaget birkerodder.

Paa mange steder ligger myrerne saaledes til, at man kan
vinde brændtorv samtidig med, at man afgrøfter.

Multemyrer er der under gaardene Alsvaag, Høidal og
Mvregaardene paa de før nævnte Alsvaagmyrer, videre er der
multemyrer paa Gisløen og under Langenes. De her nævnte
gaarde faar ofte multer tilsalgs, undertiden saa meget, at der
sendes noget udenfor herredet, men det er ikke meget,
overstiger neppe 15 tønder.

Blaabær og tyttebær plukkes til husbehov.

Jagt. Der er flere gode rypetrakter i Øksnes herred,
saaledes i Ryggefjord, Skjelfjord, Steinlands f jord og paa Skogsø. Men
den bedste rpyetrakt er den store Alsvaagmyr. Aarlig fanges og
skydes et antal af ryper, som maaske kan ansættes til 5 000.

Aarfugl angives at være iagttaget, men det er tvivlsomt, om
det er rigtigt.

Af rovfugle skydes endel ørn og høg.

Paa Langøen er der ræv, men ikke paa Skogsøen og de
andre øer. Det er væsentlig de kostbare ræve, blaaræv og
kors-ræv, mindre af de almindelige ræve. Røskat er der overalt,
men der var før ikke hare.

Paa Langøen er der omkring 1900 sluppet harer, der lader
til at trives og formeres bra.

De bedste fuglevær for æg og dun er ved Langenes og
Husjord paa de øer, holmer og skjær, som ligger udenfor disse
fiskevær. Saaledes er øen Anden, nordlig for Langenes^ er godt
ægvær, hvor det har hændt, at man har samlet 1500 æg paa en
dag. Det er fornemmelig efugl, maase og skarv, som holder til
paa disse øer. Paa øerne udenfor Strengelvaag er der ogsaa
ægvær. I hovedsognet har der været udmærket æg- og dunvær
paa Hjellsandøen, men det er delvis ødelagt; ligesaa er der
ægvær paa Sandholm ved Breistrand. Det kan maaske antages, at
her aarlig samles 5000 æg og 12 kg. renset edderdun.

Om vinteren er Skogsøen og den nordlige del af Langøen
tilholdssted for vilde svaner.

Omkring Auenfjord er der en del oter.

Bergv ær ksdrif t. Ved Hjellsand paa Skogsø er en noget større
forekomst af jernmalm i gabbroen. Den ligger omtrent 2 km.
fra havet og omtrent 140 m. over samme. Malmen naar en
mægtighed op til 4 m., og her antages ialt at være 600 ru.2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free