- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
798

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<798

NORDLANDS "AMT.

Skjel/jord udtales Sjærfjoren. Udtalen er paafaldende og gjør
forklaring af navnet vanskelig. I)et er muligt, at Sjær- er
opstaaet af Skjel-.

Torset, gammelt navn Jhh ~usetr, er sammensat med
kvindenavnet fiöra.

Poten kommer vel af rot, en trærod; bruges ofte som
stedsnavn nordenfjelds, især om smaagaarde og pladse.

Breistrand, gammelt navn Breibastrond, den brede strand.

Tunstad. 1ste led er maaske et elvenavn, enten Tunna eller
det gamle Pund

Hjellsand med Høi dal, sondre. I Hjellsand er sidste led sandr,
her vel snarest brugt ora en sandig strandstrækning. 1ste led
kunde være hjallr, en høiere liggende flade. Flere af de ældre
skriftformer gjør det dog sandsynligere, at det er enten
mands-navnet Hjalti eller snarere mandstilnavnet hjalti (hjaltr), som ofte
forekommer, betegnende en hjaltlænding. Hoidal har vel
gammelt navn Høydalr, af høg, ho, altsaa en dal, der har været brugt
som slaatteland.

Vaaje, gammelt navn Våge, dativ af vågr, vaag.

Frivaag er maaske sammensat med adjektivet fridr, deilig,
vakker.

Fjeldgrimstad■ er vel det almindelige navn Grimstad med
tillæg af fjall, fjeld. Grimstad har gammel form Grhnsstadir, af
mandsnavnet Grimr, eller Grtmustaöir, af kvindenavnet Grima.

Tilset antages at være sammensat med et elvenavn Tisl
eller Tisla.

Smines, gammelt navn SmiÖjunes, er sammensat med genitiv
af smiöja, smidje.

Kavaasen. 1ste led er maaske kage, en lav busk, som i
Helgeland udtales kave.

Præstfjorden er navn paa fjordstrækningen mellem Skogsøen
og Langøen.

Naversbor. 1ste led kunde formodes at være Navar, der
bruges som fjeldnavn.

Hornet har navn efter et fjeld, der kaldes Hornet.

Guldvik er vel sammensat med mandsnavnet Gulli.

Tuen, af ftüfa, tue, brugt om høider og fjelde.

Steinland. Navnet sigter vel til stenet jordbund; man
sammenligne sfeinlændt, stenig.

Bollevaag, gammelt navn Bollavdgr, er snarere sammensat med
bolli, bolle, end med mandsnavnet iSolli. Vaagen kan da enten
have faaet dette navn med hensyn til en rundagtig form, ligesom
Ausa og Koksa bruges som navn paa viker af saadan form, eller
man kan gaa ud fra den hyppige brug af Bollen som navn paa
skjær og fjelde; Bollen er saaledes navn paa et skjær ved Skorn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free