Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORTLAND HER HED.
809
1900. 1890.
Faar..............978 2 165
Gjeter..............239 231
Svin..............16 101
Rensdyr......— 2
Høns..............1 044 784
Ænder..............2 8
Gjæs..............2
Kjørene faar i regelen alle løip, dels sild, dels
torskehoveder. Ogsaa saakaldet molfoder, som er roden af bregner,
benyttedes i alfald før. Molfoderet gaves raat. Med 30 tønder mol
foder kunde man sætte paa 2 kjør mere.
For en ko regnes 6 læs hø i foder, hvilket svarer til 11—
1300 kg., og da skulde løip ikke være fornødent. Man siger,
at kjørene trives godt, naar fiskehoveder og sild benyttes som
foder, men melken bliver ikke saa god.
Engene gjødsles dels med husdyrgjødsel, men ogsaa sild og
fiskeaffald benyttes, ligesom taug.
Melkeproduktionen er i de senere aar noget tiltaget, og salg
af melk har faaet nogen betydning i senere tid.
Der sælges noget kjød og smør.
Der sælges nogle heste ; de for bygdens eget behov
nødvendige brugsheste opdrættes.
Sortland meieri begyndte i 1900 og eies af
melkeleverandørerne; der indveiedes i 1905 400 000 kg. melk, hvoraf blev
kjærnet 12 000 kg. smør; der solgtes 800 kg. fløde og 13 000 kg.
melk. Den skummede melk leveres ikke tilbage. Der
sysselsættes 1 mand og 2 kvinder. Skummemaskine benyttes; som
drivkraft anvendes damp.
I 1900 angives ingen ren i Sortland og i 1891 2 ren.
Fremmede ren beiter imidlertid paa Hinnøen omkring
Blokken og Brokløis ; de holder til aaret rundt vekselvis her og i
Lødingen. En del ren beiter fra vaaren til høsten omkring
gaardene Liland, Hognfjord, Sørfjord og Kvalsaukan, dog delvis i
denne tid ogsaa i Kvæfjord. Om høsten drives renen over
Sort-landsund til Langø, hvor der beites fremover til nytaar fra
Sortland til Bremnes. Efter nytaar til vaaren holder de mest til
i Langenes sogn i Øksnes herred, og om vaaren flytter de
tilbage til Hinnøen.
Skog. Sortland herred er ret vel forsynet med skog; i
flere dalfører paa Hinnøen hugges ved tilsalgs, saaledes i
Sør-fjorddalen, i Hognfjord, i Osvolddalen, i Kjerringnesdalen og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
