- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
812

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<812

NORDLANDS "AMT.

Ved kystfisket bruges næsten udelukkende kuttere og skøiter
og med dorryer som fangstbaade.

Enkelte fremmede fiskere deltager om hosten i seifisket.

Uerfiske forekommer ikke, da farvandet i almindelighed er
for grundt for saadant fiske.

Seimort bruges til kreaturfoder, og uaar fangsten er stor,
til gjødning.

Der er 2 ishuse.

Fisk kan man paaregne til det daglige forbrug.

Salg af fisk foregaar i store mængder, væsentlig til England,
fra Haugen i Sigerfjord, hvor Hinnøens dampskibsselskab er
stationeret med sine ca. 8 dampskibe.

Fiskesorterne er især torsk, sild, kveite, sei, lange og brosme,
og fiskeredskaberne hovedsagelig line og gangvad.

Skreifisket i Sortland herred.

Udbytte i kr.

1906 ........ 7 496

1905 ........ 6 600

1904 ........ 8 635

1900 ........ 4 924

Da Sortland herred kun stoder til havet paa begge sider af
Sortlandsund og dette sunds forlængelse mod Gavlfjorden, saa
vender dets kyster intetsteds ud mod hav, hvor større
skreifiske-rier foregaar, og der er derfor ingen egentlige rorvær i herredet.
Ikke destomindre har skreifisket den største betydning for
herredet, da deltagelsen i dette fiske er almindelige. I fjordene i
Sortland fiskes dog en hel del torsk, idet denne bliver staaende
i fjordene, naar silden kommer ind. 1 Hognfjorden er dette
fiske ikke ubetydeligt.

Af særdeles stor betydning for Sortland herred er
sildfiskerierne, idet de fleste gaarde har notbrug. Der er gode
sildfjorde inden herredet, saaledes Sigerfjord og Sørfjord. I
Sigerfjorden kan silden blive staaende længe i noterne uden at tage
skade, og fedsilden herfra er anseet for at være af bedste sort.
Notbrugerne i Sortland deltager imidlertid ogsaa i sildfisket
udenfor herredets grændser, saaledes fornemmelig i Eidsfjord,
eller overalt, hvor sildfiske spørges, fra Haugesund til Finmarken.

Seifisket er betydeligt, idet seien undertiden fiskes i
tusenvis i dragnøter, saaledes i Sigerfjord, Sørfjord og i Fiskefjord.
Der er taget op til 40 000 sei i en dragnot.

Nogen kveite fiskes, og god fiyndrebund er der ved
Kjer-ringnes, Osvold og Sortland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free