Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DVERBERG HERRED.
823
pag. 174—180). Her skal kun en oversigt gives over de
udførte boringer og deres resultater.
De förste boringer efter kul paa Andøen blev ledet af
bergmester Dahll paa statens bekostning i 1869 til 1873. Det
lykkedes at komme ned til et dyb af 365 fod, hvorved man
overskar ikke mindre end 10 kullag, af hvilke flere var ret mægtige
fra 12—20 tommer.
Man kom dog ikke helt igjennem den kulførende formation
(juraformationen), og der var derfor tvivl, om der ikke dybere
ned fandtes flere, maaske mægtigere lag. Der var ved boringen
paavist saa mange mægtige lag, at det maatte være af interesse
at komme efter lagenes udstrækning. Det er ikke almindelige
stenkul, men fornemmelig de saakaldte cannelkul, som benyttes
til at forøge lysstyrken i gas af almindelige kul, dog er de
meget rige paa aske og tildels stenagtige, saa de kan kaldes
brand-skifer. Dahll gik derfor i 1871 over til at anstille boringer 2500
fod længere mod nord. Disse boringer mislykkedes; man
forsøgte paa flere steder, men kom kun med et af borehullerne ned
til et dyb af 200 fod og naaede ikke ned i den lyse sandsten,
hvori kullagene ved det første borhul var paaviste. Dahll opgav
boringerne, men foreslog at paabegynde en drift paa de i dagen
udgaaende kullag, et forslag, som ikke blev iværksat.
I 1891 sluttede konsul Rolf Andvord kontrakt med staten
om drift af kullene paa Andøen. Kullene kom nu over i
private hænder, og der blev dannet et norsk interessentskab for
videre undersøgelser.
I 1895 begyndte selskabet med boring med diamanter. Det
første borhul blev anbragt i nærheden af Dahlls borhul i 1869,
men naaede kun til et dyb af 90 m., hvor det blev siddende
fast og maatte opgives. Man overskar det kullag, som Dahll
havde overskaaret, hvoraf et her var henimod 1 m. mægtigt,
hvorhos man flk op lige indtil 1 m. lange kjærner af bergarten,
af hvilke det viste sig, at denne var af fortrinlig beskaffenhed, fast,
ikke som man frygtede løs sand. I 1896 lykkedes det at komme
helt ned til grundfjeldet i borehul, kun 5 m. østligere end det
ufuldførte borehul i 1895; man overskar de samme lag i omtrent
samme niveau og med omtrent den samme mægtighed som i
borhullet i 1895, og fandt i et dyb af 120.4 m. atter kullag, et
lag 70 cm. og et lidt dybere over 1 m. mægtigt.
Det andet, i 1895 paabegyndte og i 1896 fortsatte borhul,
640 m. længere mod nord, hvor Dahll kun kom ned 200 fod,
naaede til en dybde af 317 m., hvor man standsede, da motoren
var for svag for et større dyb. Her fandt man i en dybde af
259 m. et kullag, 30 cm., saa et 8 cm., og 263 m. ned et over
50 cm. mægtigt lag, der kan antages at svare til de høiere lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
