Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<824
NORDLANDS "AMT.
gende lag i de sydligere borhul, medens man af det i disse
overskaarne ca. 1 m. mægtige lag kun fandt spor eller spredte
og usammenhængende kulstriber. Dette var en skuffelse; thi
dette lag var det, som af de hidtil overskaarne havde størst
økonomisk betydning. I dette borhul traf man derimod i en
dybde af 313.50 m. et kulholdigt lag paa en mægtighed af ikke
mindre end 2.20 m. Forst blev laget uden forbehold kaldt kul.
Men da prøverne kom, viste det sig at være saa urent, at det
var værdiløst.
Man vilde ogsaa undersøge lagenes udstrækning i øst og
vest og borede 400 m. mod øst for borhullet i 1895; her raodte
man grundfjeldet allerede i en dybde af 64 m., og fandt kun
2 kullag, hvert lag 2 dm. mægtigt, adskilte ved et kun 8 dm.
mægtigt lag af sandsten. Disse lag antages at være de samme
lag, som i borhullet 1895 fandtes samlet og henimod 1 m.
mægtigt.
Mod vest eller rettere vestnordvest blev der saa boret 500
m. fra borhullet i 1895, hvor man foruden flere mindre mægtige
kullag gjenfandt meterlaget i et dyb af 128 5 m.
Foruden her blev det samme meterlag i en hel række af
borhuller med et 35 mm. haandbor paavist hele 2300 m. mod
vest, regnet fra lagenes udgaaende i strandbredden, uden at
grændsen mod denne kant endnu kunde antages naaet. Efter
iagttagelser i dagen fortsætter kullagene mod øst under havet.
I det vestligste borhul var det mægtigste lag kun 1 2 m.,
men i de øvrige borhul og i ringe dybde fra overfladen er det
henimod 1 m. mægtigt.
Samtidig havde man paaA’ist juraformationen ogsaa ved
Skarstein, 8 km. nord for Ramsaa.
Der blev boret ved Skarstein, hvor man 140 m. fra
overfladen mødte grundfjeldet uden at have fundet noget kullag.
Senere boredes atter ved Ramsaa, 6 å 700 111. nordligere end
tidligere. Man kom helt ned i de krystallinske skifere i en
dybde af 364 ni., men uden at finde andet end inillimetertykke
kullag.
Kullene er, som omtalt tidligere, af forskjellig beskaffenhed,
ofte stenagtige.
De lose afleininger paa Andøen er dels glacial aur og sand,
dels sand, som er afsat af havet og oplagt i remmer eller
strandvolde.
Disse løse afleininger er igjen dækket af myr.
Andøen har ligget lavere end nu; dr. H. Reusch antager
omtrent 50 m. lavere. Strandsand og strandgrus med rullestene
har stor udbredelse, og der er kilometerlange strandvolde,
opkastet af bølgerne. Nu ligger de paa tørt land. De træffes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
