Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DVERBERG HERRED.
827
Altsaa i 15 aar 23 362 baade, 2 524 seilfartøier, 6 816
dampskibe og 333 380 personer.
I de forløbne aar har renden holdt sig forholdsvis udmerket.
Der blev i 1892—1894 bevilget 34 000 kr. til vedligehold
af den; men i dette beløb indgik en del til yderligere
bearbeidelse af det gjenstaaende haarde parti.
Arbeidet udførtes sommeren 1892—1894, og forsøget i det
haarde parti udførtes med havnevæsenets dengang stærkeste
mudderapparat «Plaugen».
Det haarde parti blev dog for den væsentligste del staaende
igjen, da heller ikke «Plaugen» formaaede at tage det uden
altfor stor brækage og deraf følgende overskridelse af
bevilgningen.
De første aar efter rendens fuldførelse, viste de 3.1 m.s
dybde sig nogenlunde tilfredsstillende, idet de dampbaade og
fartøier, som dengang mest benyttede renden, var forholdsvis
smaa og grundtgaaende.
Imidlertid steg fordringerne til større og større dampskibe,
og dybden viste sig snart utilstrækkelig.
Medens man før benyttede 7 —10 fods dybgaaende fartøier,
benyttes nu 9—16 fods, og følgen er, at kommer skibene til
renden i faldende eller lavt vand, maa de vente kortere eller
læugere tid, før de slipper igjennem.
Et 10 fods dybgaaende skib vil saaledes i springtid, naar
vandstanden synker ned til 1 m. under ordinært lavvaud,
resi-kerer at maatte vente op til 6 å 7 timer. Dette medfører nu
stort tab, specielt for post- og passagerførende ruteskibe.
I de senere aar er kravet paa at faa Risøsund yderligere
uddybet blevet stærkere og stærkere, og for tiden foreligger der
andragender og anbefalinger fra nærsagt alle de landsdele og
autoriteter, som har interesse af dets udforelse.
Det er altid fremholdt som ulemper ved den nuværende
rende, at den gaar i en sving, istedetfor at være retlinjet, at
den er for grund, og at den er for smal.
Efterat der er optaget nyt kart over sundet med omfattende
lodninger og grundundersøgelser, viser det sig umuligt at undgaa
svingen, uden at omkostningerne bliver meningsløst store.
En retlinjet rende maatte for tilfælde lægges mellem
Sandholmen og Loviklandet, og her ligger fjeldet kun 2 til 4 m.
under ordinært lavvand, saa en gjennemskj æring, økonomisk
seet, er umulig.
Det samme er tilfældet med løbet mellem Korsholmen og
Sandholmen eller langs Andølandet.
Den eneste mulighed for gjennemskjæring til større dybde
er nogenlunde at følge den hidtil holdte retning, dog noget nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
