Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
AKERSHUS AMT.
mangesteds en del, oftest 6—20 proc., undtagelsesvis endnu noget
mere, kulholdig, flygtig substans. Denne skifer er ofte rig paa
svovlkis og forvitrer derfor i steile vægge med sterke, røde og
brandgule rustfarver og med hvide udblomstringer af gibs og andre
salte, derunder ogsaa alunsalte; den har derfor ogsaa hos os
tidligere været anvendt til fremstilling af alun (alunverket i Oslo), og
skiferen bærer af denne grund navnet alunskifer. — I skiferen
optræder ofte i visse lag en hel del linseformige, undertiden næsten
kugleformige boller, fra ganske smaa op til et par meters størrelse,
af en sortgraa, stinkende kalksten (stinkkalk, svinesten), som
mangesteds er propfuld af forsteninger,
navnlig visse slags trilobiter (en slags uddøde
krebsdyr, se fig. 2). Disse hører til de allerældste
forsteninger, som man overhovedet kjender.
Efter de hyppigste forsteninger er skiferen
delt i forskjellige afdelinger,
paradoksides-skifere (saakaldet etage 1) nederst og
olenus-skifere (etage 2) øverst.
Disse sorte skifere har inden Akershu samt
en temmelig liden udbredelse, nemlig kun ved
Ekornholmen og et par andre steder i Eering;
nord for Byrud i Eidsvold; i lien op for
syd-vest.siden af Hurdalsvandet; videre paa et par
steder i Hakedalen og Nittedalen — samt et
ørlidet, isoleret felt ved Teigen paa vestsiden
af Øieren. Lagtykkelsen af disse sorte skifere
er, hvor den oprindelige mægtighed er i behold,
omkring 75 m. ^
Paa de fleste af de ovennævnte
ste-der er disse alunskifere sterkt omvand- y^^/yk jØßm/^
lede (kontaktmetamorfoserede. langs ÆSS*,, Éf IjP
grænsen af de yngre eruptiver; se •Y^Sgfc’%
herom nedenfor). ^h^^jäi " V "’t^SmI
b. Den siluriske formation
(etagerne 3—8), hvis samlede lagtykkelse
er næsten 1000 m., bestaar afvekslende
af kalkstene, lerskifere og kalkrige
lerskifere (mergelskifere); i midten af
lagfølgen optræder ogsaa en sandsten
(kalksandsten af 50 til 100 meters
mægtighed). Mange af silurformationens lag
er meget rige paa forsteninger; enkelte
kalkstene bestaar endog næsten helt og
holdent af skalrester efter uddøde
dyrformer.
Kalkstenene i silurformationen er
i regelen blaa eller blaagraa, ikke sorte;
Fig 3.
Asaphtis txponsus
(en trilobit).
Fig. 2.
Afjnostus Xathorsti.
(en trilobit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
