Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
25
De ovenfor nævnte oversiluriske kalkstene, pentameruskalken
og kokleatkalken, er i enkelte lag saa rene kalkstene, at de kan
anvendes til kalkbrænding. Kalkovne findes saaledes ved
Sandviken, paa Brønøen, tidligere ogsaa paa Malmøen og flere steder,
navnlig i Asker og Bærum. Medens disse oversiluriske kalkstene
kan holde op til flere og niti (indtil 98) procent kulsur kalk (rest
skifer), holder ortocerkalken oftest kun omkring otti procent og
egner sig saaledes ikke til kalkbrænding.
Alle de tykbænkede kalkstene giver god grundmursten.
c. Den devoniske formation udgjøres af en omkring 350—
400 m. mægtig, rød eller graa sandsten, øverst tillige i faa meters
mægtighed et rullestens- eller konglomeratlag. Inden denne
lagrække har det hidtil ikke lykkes at paavise forsteninger, som man
har kunnet bestemme; men da lagene hviler umiddelbart over de
øverste silur-etager, kan man være sikker paa, at de tilhører devon.
Inden amtet optræder denne devoniske sandsten kun langs
foden af de bratte porfyraaser i Asker og Bærum. — Den har
inden amtet ikke fundet nogen anvendelse.
III. De yngre eruptiver.
Under den tid, som medgik til afsætningen af de devoniske
kystafleiringer, maa det stykke af jordskorpen, hvorpaa
Kristiania-feltets hav hvilede, have befundet sig i uafbrudt indsynkning.
Denne indsynkning ledsagedes tilslut af en bristning af jordskorpen,
og langs de saaledes dannede bristrevner begyndte nu en
oppres-ning af lavamasser (vulkanske smeltemasser) fra dybet. De
saaledes paa spalterne oppressede lavaer bredte sig som strømme
eller dækker over meget store strækninger, i hvert fald over hele
Kristianiafeltet, sandsynligvis langt videre. De ældste af disse til
dagoverfladen oppressede „eruptivbergarter" („dageruptiver")
var mørke, tunge, basaltiske lavaer („augitporfyrit",
„labrador-porfyrit" o. s. v.); disse hviler umiddelbart ovenpaa det devoniske
konglomerat og findes nu, idet de er blottede ved senere erosion
(udgravning) f. eks. i de steile vægge i Skaugumsaasen, Ramsaasen,
Risfjeldet, Kolsaasen, Garløshøiden o. s. v. i Asker og Bærum;
ligeledes i et stort felt rundt omkring Alunsjøen og nord for samme.
Efterpaa disse mørke og tunge lavaer fulgte de meget
vældigere udbrud af de rødbrune „rombeporfyr"-lavaer (se f. eks.
bergarten i toppen af Skaugumsaasen eller Kolsaasen, ved
Krog-klevsudsigten o. s. v.). Disse tilsammen indtil omkring 300 m.
mægtige dækker maa tidligere have havt en overordentlig stor
udbredelse og findes nu i vort amt over hele Krogskogen, videre
ogsaa i et mindre felt mellem Alunsjøen og Hakedalen.
Ogsaa paa selve de store spalter, hvorigjennem
rombeporfyr-lavan trængte op til dagen størknede lava til lignende bergart,
som gange af rombeporfyr; af saadanne findes adskillige navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
