- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
28

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

AKERSHUS AMT.

isen fremslæbte og ved afsmeltningen efterladte blokke (vandr
e-blokke, flytblokke, ofte af uhyre maal). Der, hvor isvandet
længere tid laa stille, har masserne af det medrevne grus ofte
hobet sig op til svære grusvolde (brævolde, moræner); disse
bestaar af slam, sand og aur med iliggende kantede blokke, som
ofte selv viser skurstriber (skur s tene).

Alle disse merker af indlandsisens arbeide, som nu er
studerede fra Grønland, gjenfindes ogsaa i Norge (skuringsstriber; de
afrundede fjeldformer og omvendt de takkede alpeformer;
flyt-blokkene; morænerne; skurstenene o. s. v.). Geologerne er derfor
nu forlængst paa det rene med, at vort land engang maa have havt
en istid ligesom Grønland nu.

Da denne „istidens" indlandsis var paa det mægtigste, strakte
den sig som en sammenhængende ismasse ikke alene over Norge
og Sverige, men ogsaa over Nordsjøen til England, over Danmark
og Østersøen til Nordtyskland og videre over en større del af den
russiske slette. Senere trak isen sig tilbage, dog ikke under
uafbrudt afsmeltning, idet tilbagerykningen af indlandsisen afbrødes
af "tidsrum med koldere klima, hvor den atter rykkede frem, dog
hver gang kortere stykke end under den største store udbredelse
af storbræen. De forskere, som mere indgaaende har befattet sig
med studiet af istiden, regner derfor ikke en, men flere istider;
sikkert er, at der i alle fald har været to eller tre, ja kanske
endog helt op til fem forskjellige istider, afbrudte ved mildere
perioder („interglaciale" perioder).

Den skandinaviske halvø og Finland dannede under istiden —
eller istiderne — midtpartiet af den store landis, der stadig
fornyedes ved nedbøren i de høitliggende trakter. Her holdt derfor
indlandsisen sig længst.

Man maa antage, at de store fonner, som findes i vort land —
Justedalsbræen, Folgefonnen, Svartisen, Hardangerjøkulen ’o. s. v.

— er umiddelbare rester af den sidste indlandsis, der engang
bedækkede landet.

Et andet forhold, som staar i umiddelbar forbindelse med
istiden og som er høist karakteristisk, er landets gjennemskjæring
af de dybe og trange fjorde samt deres fortsættelse op gjennem
de trange dalfører. Kaster man et blik paa verdenskartet, ser
man, at virkelige fjorde og fjordlignende søer udelukkende findes
i lande, som har været eller fremdeles er dækkede af en indlandsis.
I Europa findes saadanne fjorde kun paa den skandinaviske halvø,,
i Skotland og paa Island; i Nordamerika kun i den nordlige del,
paa østsiden kun nord for New-York og paa vestsiden fra
Vancouverøen og nordover — desuden paa Grønland og omgivelser,

— videre i Sydamerika i den allersydligste del, paa Ildlandet,
Patagonien og søndre del af Chili.

De fleste geologer er derfor enige i, at dannelsen af fjordene
paa en eller anden maade maa staa i forbindelse med en istid.
At gaa ind paa enkelthederne her vilde føre for langt; dog kan vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free