Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV. 43
sjeldne, et par kongieaks (Sparganium) med baandformede flydende blade,
tre arter blærerod (Utricularia), rodløse, flydende planter med gule blomster
og fint delte blade med traadformede flige, som bærer smaa sækformede
blærer. I disse blærer, der er indrettede som fælder, fanges smaa vanddyr,
som planterne benytter til sin ernæring. I ferskvand findes ogsaa flere
former af hvidblomstrede ranunkler, Ranunculus aquatilis, med fint delte
nedsænkte blade og stundom ogsaa med flade, bredfligede svømmende;
tusen-blad (Myriophyllum alterniflorum) med fint delte blade. Disse fint delte
nedsænkte blade med traadformede flige, som er saa almindelige hos
vandplanter, passer godt til forholdene. Bladets overflade forstørres og
nærings-optagelsen lettes.
Paa grundere vand og mudret bund nær og ved bredden finder
man en del smaa planter med sylformede blade, saasom to arter af Isoetes
(vandbregner), Littorella lacustris, som hører til samme familie som kjæmpe
(Plantago), Subularia aquatica, en liden korsblomstret plante, og den til de
ma8keblomstrede hørende Limosella aquatica. Lobelia Dortmanna har ved
roden en roset af smale blade og et blomsterskaft, som hæver sig op af
vandet og bærer en klase af vakre lysblaa blomster. Den findes f. eks. i
Lutvand, Sognsvand, Maridalsvand, fl. st. i Nordmarken. I kystegnene paa
Vestlandet er den meget almindelig.
Nær og ved de sumpige strande finder vi ofte hele skoge af
høi-voksne, mest smalbladede sumpplanter; af blomsterløse Equisetum fluviatile,
men for det meste hørende til de enfrøbladede, saasom af græs Glyceria
aquatica, en af vore stadseligste græsarter, (meget sjelden, forhen i
fæstnings-gravene paa Akershus, nu plantet ved Østensøvandet), Phalaris arundinacea,
vort største græs Phragmites communis (tagrør, ogsaa paa sumpige
strandkanter), store siv som Scirpus lacustris og en nærbeslegtet, men sjelden art
(S. Taberncemontani), store stargræs, Carex vesicaria og ampullacea,
som er hyppige, C. lævirostris, det største af alle vore stargræs,
sjeldent f. eks. i Mærradalen i bækken, C. riparia og G. paludosa, begge
sjeldne f. eks. i Østen søvandet, G. Pseudocyperus, en vakker, stor art med
hængende hunaks fl. st. men sjelden, gulblomstrede sværdliljer (Iris
Pseuda-corus), store, opret voksende kongieaks (Sparganium ramosum og simplex),
de to arter af dunkjevle (Typha latifolia og angustifolia, ikke almindelige,
men fl. st. i mængde), Acorus Calamus (kalmusrod) med en sterk, aromatisk
lugt, neppe oprindelig vild, men fl. st. f. eks. ved Østensøvandet i mængde,
den store hestesyre (Rumex Hippolapathum). Alle disse er høie, tildels mere
end mandshøie planter og vokser tildels paa saa vaad bund, at man kan ro
mellem dem. Lidt længere inde, men dog endnu paa meget vaad bund
findes andre ikke fuldt saa høie planter, vandaks (Alisma Plantago), den
vilde calla (Calla palustris), lig den dyrkede, men i alle dele mindre, de to
gulblomstrede Lysimachier (_L. vulgaris og thyrsiflora), Menyanthes trifoliata
(bukkeblade), Lythrum Salicaria (kattehale) med vakre, røde blomster, den
giftige selsnæpe (Gicuta virosa), en sldermplante, sjelden, f. eks. ved
Østensøvandet, hestehale (Hippuris vulgaris), den ovenfor nævnte sjeldne Ranunculus
Lingua (ved Ellingsrud) sammen med Galamagrostis gracilescens, som i hele
Norge kun er fundet ved Ellingsrud, en sjelden veroniea, V. Anagallis (ved
Hovindbækken) o. fl.
Især i mindre damme finder man 4 arter af andemad, hvoraf kun en
(Lemna minor) er almindelig, arter af Callitriche, den meget sjeldne
Pota-mogeton compressus o. s. v.
Myrene er af to slags, hvidmosemyre og græsmyre, mellem
hvilke der dog findes overgange. Hvidmosemyrene er ofte
høiere paa midten, fordi torven her vokser livligere; tyskerne kalder
dem af den grund ogsaa for „Hochmoore". De har torvlag, som
kan være lige til over 8 meter mægtige og som for en væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
