Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 AKERSHUS AMT.
del er dannet af forskjellige slags bvidmose (Sphagnum). Disse
moser har en eiendommelig anatomisk bygning, idet endel af deres
celler er porøse, og de opsuger med begjærlighed vand ikke blot
fra undergrunden men ogsaa fra fugtig luft. De er derfor i
fortrinlig grad skikkede til at danne torv. Disse hvidmosemyre findes
væsentlig paa grundtj’eldet og eruptiverne, thi sphagnumerne trives
ikke paa kalkholdig bund. Sphagnummyrenes overflade kan være
mere eller mindre fugtig; undertiden finder man paa dem smaa
aabne tjern, som holder paa at gro til, men ofte er myroverfladen
mere eller mindre udtørret og bevokset med lyng, lav, birk og
fure i mere eller mindre forkuet stand; ja udtørringen kan endog
være saa vidt fremskreden, at hvidmosen er ganske uddøet, og
myren har da en plantevekst, som er dannet af planter, der vokser
paa tørre steder, endog gran, blaabær, tytebær o. 1. Planteveksten
ændres nemlig med fugtighedsgraden.
Som planter, der er almindelige paa hvidmosemyrene, kan foruden
sphagnumarterne nævnes: skindtryter (Vaccinium uliginosum), tranebær
(Vaecinium Oxycoccos), hvis fine stengier kryber blandt mosen med de vakre,
røde blomster; til samme familie (lyngfamilien) hører ogsaa Andromeda
polifolia med en skjerm af vakre lysrøde blomster paa lysrøde eller
staal-blaa stilke. Ogsaa den sterkt lugtende pors (Myrica gale), som er saa hyppig
i kystegnene, men savnes i de indre dele af landet, er endnu hyppig paa
mange skovmyre her ved Kristiania. Fremdeles myrgran (Pedicularis palustris)
med fine, bregnelignende blade og smukke, røde blomster, multer (Rubus
Chamæmorus), myruld (Eriophorum vaginatum o. a.), soldug (Drosera), to
almindelige arter; disse droseraarter hører til de insektspisende planter;
deres blade er besatte med røde kjertelhaar, hvormed de fanger og fordøier
smaa insekter. Hertil kommer nu flere sorter stargræs og nogle andre, f. eks.
skrubbær (Cornus suecica) med en liden skjerm af sortrøde blomster omgivne
af 4 hvide svøbblade, og med røde bær; den er ikke hyppig og findes især i
Nordmarken. To graavidiearter, som er almindelige paa fjeldene, Salix glauca
og lapponum, findes især paa Nordmarkens myre. Og som en stor
sjelden-hed finder man ogsaa et par steder i Nordmarken paa myrene dvergbirken
eller kjærringriset (Betula nana). Yed Skoklefaldvand og paa flere af
myrene i Nordmarken findes den mindste af alle vore ulvefodarter
(Lyco-podium inundatum), en art, som er hyppigst i kystegnene.
Væsentlig forskjellig fra disse myres flora er græsmyrenes.
Her spiller hvidmoserne ingen eller ialfald en forsvindende rolle.
Derimod optræder andre moser, Amblystegier, Paludella o. fl., flere
forskjellige slags stargræs o. s. v. Disse myre er især at finde
paa kalkbund. Gode eksempler har man i myren ved det nu
næsten udtørrede Lysagertjern, i myren ved vandet paa Nesøen
o. s. v. Disse kalkmyre er rigere paa sjeldne planter end
sphag-nummyrene, der i regelen har en fattig og ensformet flora, som
alene er dannet af subarktiske og nordiske planter.
Som et eksempel kan nævnes myren ved Nesøtjernet, der byder paa
følgende sjeldenheder. Langs vandet er der en frodig vekst af taerrør,
dunhammer (Typha latifolia), Carex Pseudocyperus, Polystichum Thelypteris
(en mindre almindelig bregne), og paa myren selv findes tre sjeldne
orchidéer, Epipactis palustris, Microstylis monophyllos og Sturmia Loeselii. Den
sidste er i Norge kun fundet paa Nesøen og ved Arekilen paa Kirkøen i
Hvaløerne. En anden ligesaa sjelden plante voxer ogsaa paa denne myr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
