Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV.
57
Der forefindes sandsynligvis i Akershus amt et større antal
rugende fuglearter, end i noget andet district af landet, og et ikke
ringe antal af disse ere stationære. Andre besøge amtet i større
eller mindre mængde i træktiderne, og adskillige arter følge i sit
træk Christianiafjordens omgivelser, og vise sig vaar og høst i
Christianiadalen og de nærmeste trakter. Som en hvileplads, hvor
adskillige af de rent arctiske vadere og svømmefugle standse, især
om høsten, kunne nævnes de flade og græsbevoxede øer og halvøer
i Øieren. Her indfinde sig jevnlig i august og september flokke
af strandviber (især Tvinga subarquata, Tr. minuta og Tr. alpina),
samt sneppearter (af slægten Totanus), fremdeles Brushanen f.Wa^/ietø^,
Sandløberen (Calidris), Strand-loen (Squatarola helvetica), og
Langnæbben (Limosa lapponica), foruden mange andre vadere, samt flokke
af forskjellige arter graagjæs og ænder. Øerne er ligeledes
opholdssted for de forskjellige slags bekkasiner, og afgive et søgt
jagt-terrain, hvor blandt andre den lille „halvenkelte bekkasin"
(Galli-nago gallinula) om høsten er talrig.
Alle landets vilde hønsearter (paa Fjeldrypen nær) forekommer
rugende inden amtet, Raphønen og Vagtelen dog i ringe antal. Ogsaa
IÅrypen er udbredt i spredte smaacolonier paa de høieste toppe i
Nordmarken ovenfor Christiania, og paa andre lignende høider
indenfor amtets grændser.
Den største rugende vadefugl er Tranen, som fremdeles ruger
paa enkelte større skovmyrer; Heiren er blot en tilfældig gjæst".
Fra syden indfinder sig undertiden om vaaren et og andet individ
af den hvide Stork (Ciconia alba), en sjelden gang ogsaa den sorte
Stork (Ciconia nigra), men som dog altid atter hurtigt forsvinde.
Af andefugle findes ingen art i større antal rugende i amtet,
hvor lavtliggende myrstrækninger, eller vande med rørbevoxede
bredder ere sjeldne. Derimod besøges Christianiafjordens indre
dele høst og vinter af forskjellige af dykænderne (Fuligula-arter),
der have klækket paa høifjeldene og i landets nordligste dele. I
october og november indfinde sig store flokke af alkefugle, væsentlig
de 2 alker (Alca torda og Uria trolle), hvoriblandt findes en og
anden Alkekonge (Mergulus) og Lundefugl (Fratercula), og tusinder af
individer kunne i gode jagtaar blive skudte. Alle disse, der
tilhøre fuglebjergene langs landets nordlige kyster og i Ishavet,
forsvinde igjen noget over nytaar.
En sørgelig kjendsgjerning er det, at fuglenes antal af alle
slags er i løbet af de sidste par decennier gaaet saa stærkt tilbage,
at det for tiden neppe udgjør en brøkdel af, hvad der fandtes
endnu i sexti- og syttiaarene. Lettest er denne tilbagegang
kjendelig inden smaafuglenes grupper, især blandt dem, der normalt have
den jevneste og talrigste udbredelse. En undtagelse danne alene
Graaspurven og Kraaken, hvis antal stadigt øges.
Et ikke ringe antal af sjeldnere og mere tilfældige gjæster
blandt smaafuglene ere efterhaanden blevne iagttagne især i omegnen
af Christiania, som er det bedst undersøgte district. Herhen hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
