- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
61

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

61

Raumarike og Vingulmark paa kong Sveins part; han gav dog
disse distrikter i forlehning til Erik jarl. Samtidig har der dog
regjeret flere fylkeskonger paa Oplandene. Da Olaf Haraldssøn
(den hellige) kom til Norge, var der saaledes en konge paa
Raumarike, som ligeledes herskede paa Toten og i Hadeland.

Kong Olaf fik megen tilslutning paa Oplandene, da han kom
til Norge. Blandt andre sluttede der sig mange folk fra
Raumarike til ham. Med den hær, han saaledes havde samlet, slog han
den daværende hersker over Norge, Erik jarls broder Svein, ved
Nesje (den vestligste spids af Brunlanes) og blev nu konge over
hele Norge.

Som saadan lod han sig det være magtpaaliggende at indføre
kristendommen i hele Norge. Det var den gang daarlig bevendt
med denne paa Raumarike og Vingulmark. Efterat have kristnet
Vingulmark og ansat prester der, drog han med en hær paa 360
mand op til Raumarike og begyndte ogsaa at kristne denne
landsdel paa samme voldsomme maade, som han havde kristnet
Vingulmark. Da indbyggerne klagede til fylkeskongen i Raumarike over
Olafs fremfærd, drog denne op til Hedemarken og holdt sammen
med de øvrige Oplandskonger et møde, hvor man blev enige om,
at gjøre opstand mod kong Olaf. Lendermændene og andre
mægtige mænd. som blev tilkaldt, var ogsaa enige heri, undtagen Olafs
ven Ketil Kalf paa Ringenes paa Hedemarken. Denne rodde om
natten ud til Minne, hvor han traf kong Olaf og meddelte ham, hvad
der var igjære. Olaf samlede da skyndsomst sine mænd og
overrumplede og fangede de oplandske konger paa Hedemarken. Kongen
af Raumarike maatte forlade landet og love, at han aldrig skulde
komme tilbage.

Med kristendommen var det dog fremdeles smaat bevendt, og da
kong Olaf nogen tid efter atter agtede sig op fra Oslo til Raumarike
for at rette paa folkets troesskikke, væbnede indbyggerne sig for at
gjøre modstand. Hans forrige besøg, sagde de, skulde de aldrig
glemme, og det skulde være sidste gang, han var kommet der.
Ved Nitsund, 4 km. nordvest for Lillestrømmen, stødte bønderne
sammen med kong Olaf, men de blev slagne og maatte falde tilføie.

Era Raumarike drog Olaf op til Solør, men vendte efterat
have kristnet denne provins tilbage til Raumarike, hvor han
stevnede et talrigt thing paa Eidsvold, hvor Eid sivathinget pleiede at
holdes. Her bestemte han, at Eidsivaloven skulde gjælde i alle
Oplandenes fylker.

I slaget ved Stiklestad stod, blandt andre, oplændingerne og
saaledes rimeligvis ogsaa mange raumarikinger om kong Olafs
eget merke.

En af de mest anseede mænd i Harald Haardraades tid,
Haakon Ivarssøn, en søn af Ivar Hvite, der var en dattersøn af Haakon
Ladejarl, havde sit hjem paa Raumarike. I sin ungdom havde han
sammen med de irske nordmænd herjet i England. Senerehen havde
han faaet et slags løfte af Harald om at faa Magnus den godes datter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free