- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
67

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

67

tes mange af Erlings folk. Bjørn Bukk og en anden lendermand,
Ivar Gille, kom først over skigarden og hjalp Erling, som alt var
en ældre mand og noget tung paa foden, over skigarden.
Imidlertid stillede en af hans mænd, islændingen Are Thorgeirssøn, sig
ene mod fienderne for at holde dem tilbage. Derved frelste han
Erling; men selv blev han truifet af et spyd, der spiddede ham til
gjærdet. Are havde kort i forveien staaet i begreb med at reise
hjem til Island, men han havde opgivet denne plan, da man
bebreidede ham, at han vilde reise nu, da der var ufred i vente, og
hans herre kunde trænge saa mange tapre mænd som muligt.
Beskyttede af belgmørket naaede Erling og resten af hans mænd
ned til baadene og kom over paa den anden side. Han var dog
saaret og ligeledes mange af hans mænd, blandt andre Orm
kongs-broder.

Et par aar efter blev Olaf slagen og maatte flygte til
Danmark og hans flok opløstes.

Straks efterat Magnus Erlingssøn var falden 1184, og Sverre
var bleven konge i Norge, dannedes kuvlungernes parti. Høvdingen
for dette parti var en munk fra Hovedøens kloster, Jon Kuvlung,
der udgav sig for en søn af Harald Gilles søn, kong Inge
Haralds-søn. Han havde støtte blandt geistligheden, og der blev ingen
ophævelser gjort over, at han ombyttede munkehætten med sværdet.

Nogle aar senere forlehnede kong Sverre sin broder Erik,
altsaa angivelig en søn af Sigurd Mund og sønnesøn af Harald Gille,
med Oplandene og Viken. Da Eriks smaa indtægter ikke forslog
til at underholde den temmelig talrige krigerskare, han holdt, fulgte
han et opraab, som pave Aleksander havde udstedt om at gjøre et
korstog mod de hedenske ester. Han udrustede 5 skibe og herjede
med disse om sommeren distriktet Wieck i det nordvestlige Estland
og tog et stort bytte. Da han paa tilbageveien kom til Gotland,
geraadede han i strid med en del sachsiske handelsmænd og
fratog disse to rigt ladede skibe. Derfra drog han til Svithjod og
besøgte kong Knut, som tog vel imod ham, beholdt ham og hans
folk hos sig i længere tid og forærede Erik et langskib. Tiltrods
herfor plyndrede Erik under hjemreisen ikke alene kysterne af
Danmark, med hvilket rige Norge stod paa krigsfod, men ogsaa
kysterne af Sverige. Da han drog ud havde han 5 skibe. Da han
kom hjem, var hans flaade forøget til 11 skibe.

Aar 1200 var kong Sverre udsat for en stor fare. Han var
nemlig meget forhadt af bønderne i Viken, Baumarike og
omliggende trakter, og forbitrelsen mod ham voksede, da han havde
udskrevet en ny og trykkende leding baade af folk og
fødevarer. Der stiftedes i al stilhed en sammensværgelse mod ham af
bønderne i Thelemarken, Grenland, Vestfold, Baumarike og landet
sydover lige til Svinesund samt af Tønsberg bys borgere. I
spidsen for sammensværgelsen stod indflydelsesrige mænd, og
rustningerne dreves saa hemmelig, at Sverre intet lik vide om, hvad
der var igjære, før bønderne var nær ved Oslo, hvor kong Sverre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free