- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
68

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68’

AKERSHUS AMT.

opholdt sig. Sverre, der fik hjælp af Oslo borgere og af en del
kjøbmænd fra andre kanter af landet, der var nærværende i byen,
havde med disse og sine egne folk en hær af omtrent 8000 mand.

Om aftenen den 5te marts drog kong Sverre hen for at speide.
Han fik øie paa fienden ved et sted ved navn Solanger,
sandsynligvis i nærheden af Lysaker. Den fiendtlige hær bestod af thelerne og
mænd fra Grenafylke og tildels fra Vestfold. Kongen vendte i
stilhed tilbage.

Den næste dag holdt kongen en tale til sine mænd; men medens
han talte, kom en mand løbende og meldte, at en ny hær kom
dragende fra den anden kant over Ryenbjergene. Den bestod af
bønder fra Østlandet lige fra Svinesund, og navnlig fra Rakkestad,
Eidsberg, omegnen af Øieren og Folio. Denne hær udgjorde
2400 mand.

Kongen forhørte sig atter hos bymændene, om de vilde staa
ham bi; de svarede, at de skulde gjøre dette efter bedste evne,
og de holdt ærlig og redelig ord, siger sagaen. Sverre rustede sig
nu først for at angribe den bondehær, som nærmede sig fra
Ryen-bjergene. Birkebeinernes fortrop rykkede frem og begyndte at
bestige bjerget, nogle holdt sig til veien, medens andre klatrede
op ad de bratte skrænter, der var saa steile, at man kunde staa
paa knæ paa det ene ben, medens man stod opreist paa det andet.
Bønderne, der stod ovenfor paa bjerget, havde alle fordele paa sin
side og benyttede sig deraf; de sendte pile og spyd i mængdevis
ned over birkebeinernes hoveder, og de, der stod længer vestover
paa høiden, kunde endog skyde dem i ryggen. Veien var ikke
bredere end, at høist 5 kunde gaa jevnsides. Blandt dem, som
faldt, var ogsaa den, der bar merket. Bønderne søgte at faa det
fat, og der blev en haard kamp, inden det lykkedes birkebeinerne
at faa det tilbage. Det viste sig imidlertid umuligt at fordrive
bønderne, og birkebeinerne maatte vende ryggen. Paa de bratte
skrænter faldt de under den ilsomme flugt over hverandre; men
da kongens hovedhær nærmede sig, vovede bønderne ikke at forfølge.

Kong Sverre skammede sine mænd ud, fordi de var flygtet, og
gav befaling til at bestige bjerget lidt længere øst, hvor det var
mindre steilt. De var imidlertid ikke naaet langt op, før de saa den
anden bondehær nærme sig. Denne strakte sig helt fra aasen ned
til søen. Raumerne var nemlig kommet ned over Gjelleraasen og
havde forenet sig med thelerne og de øvrige bønder fra det
sydvestlige.

Da Sverre saa, hvor stor denne hær var, besluttede han at
vende sine vaaben mod den, medens han lod sine sønner Sigurd
og Haakon blive tilbage i byen med 480 mand for at hindre
øst-lændingerne oppe paa Ryenbjergene fra at falde ham i ryggen.
Med den øvrige hær drog han den nye fiende imøde; men da han
kom til broen ved Frysja (nedre Foss) over Akerselven, fandt han
den modsatte bred saa sterkt besat- af bønderne, at han ikke kunde
komme over. Han maatte nu drage nedover mod isen, hvor imid-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free