Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
69
lertid ogsaa den fiendtlige hær havde samlet sig. Kongen, der var
bange for at blive omgaaet og overmandet af fienden, hvis han lod
sin skare danne en sammenhængende fylking, gav sine mænd
befaling til at angribe i mindre afdelinger. Det viste sig dog snart,
at bondehæren tiltrods for sit store antal ikke kunde maale sig
med Sverres krigsvante tropper. Der opstod forvirring i deres
rækker, og mandfaldet blev snart udelukkende paa deres side, saa
at de maatte tage flugten. Birkebeinerne forfulgte dem og hug
dem ned, saa at deres lig laa strøede hen over isen.
Sverre havde netop slaaet denne hær, da der kom melding om,
at en ny afdeling, der var kommet tilsøs, og som havde landet ved
den faste iskant straks udenfor Hovedøen, kom rykkende frem.
Det var Tønsbergmændene og bønderne fra kystherrederne paa
vestsiden af fjorden. Denne hær var dog langt fra saa stor som
den forrige, og birkebeinerne drog den øieblikkelig imøde. Ogsaa
denne hær blev drevet paa flugten. Hvad der gjorde nederlaget
fuldstændig var, at birkebeinerne havde brodder paa benene, medens
deres fiender ingen havde, saa de idelig gled paa den af blod
slibrige is. De blev ogsaa nedhugget i dyngevis.
Men medens dette foregik, havde den bondehær, der stod paa
Ryenbjergene, ikke været ledig. Da de saa striden nede paa isen,
vilde de ile sine venner til hjælp og tog veien ned mod Bjørviken.
De blev imidlertid stansede af kongesønnerne Sigurd og Haakon,
og der begyndte en haardnakket kamp. Da der var 5 bønder mod
hver birkebeiner, blev striden dog i længden for ulige, og
birkebeinerne blev til slutning drevne paa flugt. Sigurd tabte modet
ganske og tog, ledsaget af en del andre, sin tilflugt til
Hallvards-kirken. Haakon derimod og en anden høvding, Svina-Peter, tog
med sin skare veien om Nonnesæter og ned paa isen, hvor de
sluttede sig til kongen.
De østlandske bønder havde saaledes vundet en seir; men i
stedet for at forfølge den, drev de i sin glæde over, hvad de havde
opnaaet, omkring i Oslo gader og traf allerede foranstaltninger til
det drikkelag, hvormed de om aftenen skulde feire sin triumf.
Endelig begav de sig dog ud af byen og stillede sig i fylking
udenfor Nonnesæter. Sverre, som imidlertid havde slaget sine
øvrige fiender, opmuntrede sine mænd til at hævne det nederlag,
de havde lidt om formiddagen, nu da bønderne ikke havde saa
fordelagtig stilling som den gang.
Birkebeinerne angreb ogsaa med stor heftighed. Bønderne
gjorde paa sin side haardnakket modstand; men da kong Sverres
hær ved denne leilighed maatte være omtrent ligesaa mandsterk
som bondehæren, var udfaldet givet. Bønderne maatte tilsidst vige
og tog flugten gjennem byen og opover til Aakeberg, forfulgt af
kongesønnen Haakon, der nedlagde mange af dem. Paa Aakeberg
satte de sig atter til modværge, men kong Sverre angreb dem og
drev dem nu fuldstændig paa flugt.
Idet birkebeinerne drog til denne sidste kamp, kyssede flere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
