Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70’
AKERSHUS AMT.
af dem de kirker, de kom forbi. Da den fordums prest kong
Sverre saa dette, kunde han ikke bare sig for at udbryde: „Hvor
I birkebeinere nu er blevet fromme. Nu slikker I hver kirke, I
kommer forbi; før agtede I ikke kirkerne meget."*
Kl. var nu 3, og Sverre gav sine folk befaling til at sætte sig
ned og hvile, medens der sendtes folk ned til byen for at hente
mad og drikke. Mange af de saarede benyttede hviletiden til at
forbinde sine saar; men der blev kun en kort hvile. Bønderne fra
de vestlige og nordlige trakter havde nemlig besluttet at
gjenoptage kampen, da de var kommet noget til besindelse efter det
første nederlag.
De antog nemlig, at birkebeinerne var saa trætte og havde
lidt et saa stort folketab, at det nu vilde være lettere end før at
faa bugt med dem. De blev ogsaa enige om at forsøge paa at faa
dræbt kong Sverre selv. De fylkede altsaa atter til slag.
Da kong Sverre saa, at fienden forberedte sig til at fornye
kampen, lod han blæse i luren, samlede atter sine mænd og
rykkede ud paa isen og gjorde et heftigt angreb. Bønderne gjorde
denne gang en meget kraftig modstand; men omsider maatte de
vige, og birkebeinerne forfulgte dem og dræbte en hel mængde.
Under forfølgelsen blev en af Sverres lendermænd, Aale
Hallvards-søn dræbt. Aale havde med en mindre skare vovet sig ind i et krat,
hvor en hel mængde af bønderne havde taget tilflugt. Da de fik øie
paa Aale, der var rustet og klædt ganske som kongen, troede de,
det par denne, stimlede om ham og dræbte ham. De tog vaabnene
og klæderne af liget og raabte, at kongen var falden. Birkebeinerne
troede det i førstningen, og begyndte allerede at holde inde med
forfølgelsen, medens bønderne atter begyndte at samle sig; men
da viste kongen sig, lod blæse i luren og satte i spidsen for sine
folk gjennem krattet mod bønderne, der snart merkede sin
feiltagelse. En del af dem havde samlet sig paa nogle bergknatter
(Munch antager, at bergknatterne har ligget, hvor slottet nu ligger)
og søgte at holde stand; did strømmede efterhånden de øvrige til,
og der blev en haard kamp; men endelig maatte bønderne vige og
fornyede ikke mere striden. Birkebeinerne forfulgte dem til det
blev mørkt, hvorefter kongen vendte tilbage til byen.
Striden havde været haardnakket og langvarig, og bønderne
havde kjæmpet med stor forbitrelse. Der fortælles saaledes om en
bonde, at han tre gange blev fangen og fik grid, men hver gang
løb han over til bøndernes rækker og kjæmpede mod birkebeinerne.
Da han blev fangen for 4de gang, nedhuggedes han uden skaansel.
I sagaerne staar der, at birkebeinerne syntes, at bondehæren
var saa stor, at det næsten maatte være 20 bønder for hver
birkebeiner. Dette overslag — der ogsaa kun udgiver sig for et løst skjøn
— og hvorefter bondehæren skulde have talt 60 000 mand, maa inde-
* Sverre var bleven sat i ban og landet belagt med interdikt et ä to
aar i forveien, og bannet og interdiktet var endnu ikke løst; denne
omstændighed tør vel have bidraget til birkebeinernes fromhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
