- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
79

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

79

svenskerne blev slagne, og at nordmændene kun tabte 30 mand,
fra svensk side, at nordmændene led et stort nederlag, og at mange
af dem blev fanget. Hvordan end udfaldet var, saa er det i hvert
fald vist, at den svenske beleiringshær drog tilbage til Sverige
et par dage efter.

For at hævne den lidte skade gjorde nordmændene under Jon
Ivarssøns søn Ivar Jonssøn* et indfald i Dalsland, hvor de herjede
og brændte. I ét herred skal der ikke have staaet et hus tilbage.

En anden høvding, Helge Baat, efterlignede Ivar Jonssøn, da
han hørte, hvor heldigt det var gaaet med dennes tog. Han gjorde
ogsaa et stort bytte i Dalsland; men da han paa hjemveien blev
angrebet af en svensk hær, nødtes han til at redde sig over
grænsen og lade byttet i stikken.

Efter kong Haakons død (1319) blev hans dattersøn og søn af
hertug Erik i Sverige, Magnus Erikssøn, Norges konge. Omtrent
samtidig var han blevet Sveriges konge, og en personalunion blev
indgaaet mellem rigene. Da han kun var 3 aar, blev der indsat en
formynderregjering; men hans moder Ingeborg øvede paa samme
tid stor indflydelse over regjeringen. Hendes yndling Knut Porse
af Halland havde endog med hendes samtykke og støttet af hende
begyndt krig med Danmark i Norges navn. Dette bragte
nordmændene til paa et hirdstevne i Oslo at fratage enkedronningen
hendes myndighed. Noget lignende havde man kort i forveien
gjort i Sverige. Blandt de mænd, som mødte i Oslo nævnes flere
fra Oslo syssel og fra Raumarike, saaledes Bjørn Aamundessøn,
Eystein Arnessøn, Thord Bonde, lagmanden Paal Einarssøn,
Gudbrand Mylsan, Jammælt Thoressøn, Paal Mathiassøn, Agmund Skolie,
Eystein Gislessøn, Dagfinn Tovessøn, Alfgils Sure, Kolbjørn
Gamals-søn og Alf i Klostret.

Der opstod megen misnøie med Magnus’s regjering, ogsaa
efterat han var bleven myndig, navnlig fordi han stadig opholdt
sig i Sverige, og i 1344 blev han nødt til at give sin søn Haakon
kongenavn i Norge. Magnus forbeholdt sig dog selv en del af
Norge blandt andet Oplandene og Viken.

Under den store mandedød, der naaede Østlandet i 1350, led
Raumarike og Oslo syssel ligesom de fleste andre landsdele
overordentlig. Endog i det velbebyggede Oslo herred laa endnu 14
aar efter pesten gaarden Øykren herreløs, saa at kongen erklærede
den hjemfalden til kronen. Sysselmanden paa Raumarike, Gerd
Smidssøn, fehirden i Oslo, Thorgils Smidssøn, og lagmanden i Oslo,
Nikolas Paus, døde blandt andre under farsotten.

I 1357 maatte kong Magnus afstaa mesteparten af Sverige til
sin søn Erik, ligesom han forhen havde aftraadt mesteparten af
Norge til Haakon. Halvøen var saaledes egentlig delt i 3 riger,
hvoraf Magnus havde det midterste, bestaaende af det sydøstlige
Norge og de tilgrænsende dele af Sverige.

* Se under Sørum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free