Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96’ AKERSHUS AMT.
tilsammen i 1665 2160 og i 1769 4491. Gaar man ud fra den
forudsætning, at forholdet mellem disse herreder den gang var som
i 1801, skulde folkemængden i Fering have udgjort:
I 1665 ..............248 in db.
„ 1769 ..................516 „
„ 1801 var den............697 „
„ 1815.........741 „
„ 1825 ..................830 „
„ 1845 ..................1011 „
„ 1865 ..................1253 „
„ 1875 ..................1144 „
„ 1890 ..................1091 „
I dette herred er der som i vore fleste indlandsherreder sterk
tilbagegang i indbyggerantal efter 1865.
Fabrik- og grubedrift. Naar undtages et mindre møllebrug
med 2 arbeidere findes der ingen fabrikdrift i herredet. Der har
heller ikke tidligere været nogen.
Grubedrift findes ikke for tiden. Derimod har der tidligere
været adskillig grubedrift i Fering. I nord og nordvest for kirken
findes der saaledes 20 større og mindre kobbergruber.
Smeltehytten skal have staaet ved Flesvikelven, hvor man paa flere steder
har fundet garkobber. Naar denne bergverksdrift har fundet sted,
vides ikke sikkert; men det antages at have været i begyndelsen
eller midten af det 17de aarhundrede. I 1882 blev der atter
paabegyndt en liden drift paa kobber i Fering; men den var allerede
indstillet aaret efter. Ogsaa jernmalm findes i Fering. Saaledes
var Flesvikgruben i Fering sogn i begyndelsen og midten af det
18de aarhundrede den bedste af alle Eidsvolds verks gruber. I
1815 havde verket 3 gruber i drift i Fering, nemlig Poulsgruben,
Storgruben og Stigergruben. Disse og flere andre gruber laa i og
omkring Skreikampen. Om Eidsvolds og Ferings forenede
jernverk se forøvrigt under Eidsvold.
Ved Flesviken findes tavleskifer, der dog ikke benyttes.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Fering.
Topografi.
Fering bestaar af en række dyrkede bakker langs Mjøsens
vestside, begrænset af temmelig høie, skogbevoksede fjelde. I det
bebyggede terrain er der overalt indsprængt mindre skogpartier.
Bebyggelsen naar flere steder høit op over aasernes skraaninger,
paa andre steder styrter disse lige ned i Mjøsen. Navnlig er dette
tilfældet i det nordlige parti paa grænsen af Toten. Paa denne
strækning er fjeldene høie og steile og paa sine steder ganske
træbare. Her findes der kun et par gaarde langs stranden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
