Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HURDALEN HERHED.
101
Den store fremgang fra 1665 til 1769 staar rimeligvis i
forbindelse med den omstændighed, at Hurdalens glasverk blev
oprettet i 1755. De fleste herreder i amtet er gaaet tilbage mellem
1801 og 1815. Dette skriver sig dels fra en voldsom blodgang i
1808, 1809 og 1810, dels fra uaar og dyrtid. Fra 1865 er
Hur-dalen, som vore fleste indlandsherreder, gaaet sterkt tilbage i
indbyggerantal.
Fabrik- og grubedrift. For tiden Andes ingen fabrikdrift i
herredet. Tidligere var her et glasverk og et dertil hørende mindre
sagbrug.
Glasverket, der ligger paa Ødemarks og Oppegaards grund,
blev oprettet i 1755 af det norske octroyerede (saakaldte sorte)
kompagni. I aaret 1775 blev Hurdalens glasverk ligesom de øvrige
glasverker i landet overtaget af staten. En kort tid, fra 1782—84,
blev det overladt til det saakaldte kanalkompagni, men da dette i
1784 blev ophævet, overtog staten atter verket. I 1793
bortforpagtede den dette og sine øvrige glasverker, men overtog atter
driften i 1818 og fortsatte den til 1824, da Hurdalens og Birids
glasverker blev solgt til et interessentskab, der i tidens løb
bestod af forskjellige personer: professor Lund, Kauffeldt, Søren
Muus, H. Berg i Birid, prokurator Schjønheyder, sorenskriver
Randklew, dr. Gløersen. I 1826 kom løitnant A. Tandberg ind i
kompagniet og i 1847 Kristoffer Berg. Sønnerne af de to sidste
og deres børn har senere eiet verket. I de sidste aar er en tredie
interessent, Hans Jensen Berg, ogsaa gaaet ind i kompagniskabet.
Arbeiderne blev oprindelig forskrevet fra England, og endnu
i begyndelsen af dette aarhundrede nedstammede arbeiderne ved
verket fra disse englændere. I trediveaarene blev der indkaldt
enkelte tyskere. Senerehen har arbeidsstokken kun været
nordmænd. Enkelte af disse, saaledes familien Lund, har hørt blandt
de dygtigste glaspustere verket har havt. Nogle af arbeiderne har
dog lige til det sidste været ætlinger af de tyske og engelske
arbeidere.
Ved flere af fjeldvandene i nærheden af verket, saaledes
Hersjøen, Brændsætersjøen, Bergvatn, Høvrensjøen, er der bygget
dæmninger for at sikre verkets vandforsyning. Ikke desto mindre
var denne i slutningen af forrige aarhundrede saa mangelagtig, at
den dam, der er opført i elven, i tørre somre maatte stænges hver
4de eller 6te time og holdes lukket 4 å 6 timer, for saa atter at
benyttes i lige saa lang tid. I de senere aar har man ikke kjendt
til denne vandmangel, dels fordi reguleringen er bedre, dels fordi
der er opført flere damme, saaledes i Stensjøen, Mørksjøen og
Rødtjernet.
Heller ikke vedmangel har der været klaget over i den senere
tid, medens der i slutningen af forrige aarhundrede klagedes sterkt
over, at bønderne i omkredsen havde udhugget sine skoge, for at
levere ved til verket, i saadan grad, at fjeldene paa mange steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
