Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110’
AKERSHUS AMT.
æring og udløste de øvrige interessenter. I 1651 faldt imidlertid
Hannibal Sehested i unaade, og hans gods, blandt andet
Eidsvolds verk, tilfaldt kronen. Det blev nu bortforpagtet til
medlemmer af familien Marsilius. De drev det imidlertid paa rov og
opgav det efter nogle aar.
Kongen overdrog nu ved kongelig befaling af 25de mai 1664
verket til hertug Jakob af Kurland. Denne indkaldte aaret efter 30
kurlandske arbeidere. Bestyreren var ogsaa en kurlænder, Frants
Vilhelm Folckersahm, der siden udmerkede sig i Gyldenløvefeiden som
chef for en afdeling af frivillige, og i 1693 steg til generalmajor.
Driften lønnede sig dog fremdeles ikke, og hertugens søn Friderich
Casimir opgav det efter en tids forløb. I 1688 var det atter
kommet i kronens eie og blev af kongen i dette aar foræret til
over-berghauptmand Henrik Schlanbusch fra Hannover. Han var ogsaa
direktør ved Kongsberg sølvverk og havde som saadan
generalmajors rang. (Se om hans virksomhed som direktør ved
sølvverket under topografisk-historisk beskrivelse over Buskeruds amt).
Under Schlanbuschs forgjængere, Marsilierne og de kurlandske
hertuger, havde verket ved selve Eidsvold to hammere og to
mas-ovfie, ved gaarden Julsrud, syd for Minne, én masovn og ved gaarden
Vik i Stange én. Da Schlanbusch overtog det, laa det imidlertid
fuldstændig nede. Han indkaldte tyske bergfolk* og satte verket atter
i god stand. I 1690 maatte han paa grund af en opstand blandt
arbeiderne paa Kongsberg flygte til Eidsvold. Efter hans død i
1705 gik verket over til sønnen Theodor von Schlanbusch, der
testamenterede det til brodersønnen Fredrik von Schlanbusch. Han
solgte det i 1781 for 38 000 rdlr. til sorenskriver i Søndre
Gudbrandsdalen, Hans Hagerup (Gyldenpalm). Denne indlod sig i
proces med arbeiderne om eiendomsretten til 48 pladse, som
Theodor Schanbusch havde testamenteret til disse. Denne proces blev
tabt af verkets eier. Hagerup solgte verket til toldinspektør Haagen
Nilson, denne solgte det til ritmester Iver Elieson, og fra denne kom
det i 1794 i konferentsraad. senere statsraad Carsten Ankers eie.
Denne opførte en masovn i Fering, hvor verkets vigtigste gruber laa.
Her foregik tilsidst hele smeltningen. Masovnen paa Eidsvold
benyttedes ikke efter 1803. Derimod benyttedes fremdeles
spigerhammerne og stangjernshammerne paa Eidsvold. Anker drev
verket med tab, og da verket fra Ankers fallitbo var kommet i den
londonske pantekreditor George Normans eie, var jernverksdriften
fuldstændig ophørt.
Foruden de under Fering og Hurdalen omtalte gruber, havde
verket en jerngrube i Mistbjerget. Den havde været drevet langt
tilbage i tiden; men var bleven glemt og blev først gjenfunden i
1784. Ogsaa paa gaarden Dal i Bjørke anneks i Nannestad havde
verket en grube.
* Rimeligvis har ogsaa arbeiderne før de kurlandske hertugers styre
været tyskere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
