Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120’ AKERSHUS AMT.
1873, da det gik over til sønnen ritmester, senere oberstløitnant W. Knudsen.
Denne opførte et træsliberi og et teglverk paa eiendommen. I 1891 solgte
han denne til en svenske ved navn Tersmeden, som efter kort tid solgte det
paany til grosserer H. Mathiesen, hvis søn for tiden er indehaver af
eiendommen, og som paa denne har opført et nyt træsliberi ved siden af det
gamle
Af det gamle jernverk er nu intet spor tilbage.
Paa stedet bor der 7’28 mennesker.
Paa gaardens gamle grand ligger Eidsvoldsbygningen, der
nu eies af staten og vedligeholdes af denne. Eidsvoldsbygningen
er en stor toetages træbygning med tvende fløie og en portal med
altan over. Bygningen, der eiedes af konferensraad Karsten
Anker og blev færdig i 1807 eller 1808, var i 1814 skuepladsen
for vigtige begivenheder. Her holdtes blandt andet
rigsforsamlingen, og i bygningen boede prins Kristian Fredrik, der her blev
valgt til konge under navn af Kristian den 8de.
I bygningen findes portrætter af Kristian den 4de, Fredrik
den 6te, prins-regenten, rigsforsamlingens medlemmer, Carsten
Anker, Statholderne m. fl. Bygningen er nu saavidt mulig sat i
den samme stand, hvori den var, da rigsforsamlingen blev holdt.
Paa bænkene er de forskjellige repræsentanters pladse angivet, og
til Christian Fredriks værelser har man skaffet fuldt op af
velbevarede møbler fra hin tid. Blandt andre minder fra samme
tid har man endnu den karet, hvori Christian Fredrik foretog sin
reise til Throndhjem. Hovedbygningen er omgivet af en liden
park. Huset gik først helt over i statens besiddelse i 1844, idet
•eieren af Eidsvolds verk, N. Knudsen, boede her fra 1836—44.
Paa den anden side af den nuværende hovedvei laa fordum et anlæg,
jDorotheenbuschi. Det var en naaleskog af pragtfulde træer med gange,
der alle samledes i ét punkt. Der er nu intet igjen, hverken af skogen eller
anlægget. Det var allerede ødelagt for et par menneskealdre siden.
Berger. Skyld 47.92. Største brug 34.oi, eies af Haakon
Mathiesen. Var i 1593 en fuldgaard.
Fra den nu nedlagte Berger dampsag er der lagt en hestbane ned til
Dal jernbanestation. Den var færdig, da E:dsvoldsbanen aabnedes. Tidligere
laa her ogsaa et glasverk.
Op til hovedbygningen fører smukke aleer af løvtræer og ranke graner
med svære stammer.
I nærheden paa gaarden Kaaholt er der et lidet gravfelt. Om der
endnu er hauge igjen, vides ikke.
Paa gaarden Raaholts grund ligger Raaholt kapel, en
trækirke med 364 siddepladse, indviet i 1888.
1 Langset sogn.
(Den ældre form af navnet ukjendt. Bygden paa østre side af Vor
men kaldtes i middelalderen Durhil).
Langset kirke er en trækirke med 450 siddepladse, opført
i 1859.
I næiheden paa gaarden Holt har der været et par gravhauge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
