Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136’
AKERSHUS AMT.
Der er 10 meierier i herredet. Salg af smør og navnlig af
melk har adskillig betydning for herredet.
Allerede i begyndelsen af trediveaarene var man kommet saa
langt, at man i Ullensaker blandt andre tærskemaskiner havde en,
der dreves med vandkraft.
I 1845—50 blev der anskaffet otaheitiske svin, hvoraf et par
blev afgivet til en gaardbruger i Ullensaker. Denne race udbredtes
i det følgende tiaar sterkt paa Øvre Romerike.
Skogen, der for den væsentligste del bestaar af gran og kun
for en mindre del af furu, er af ganske god veksterlighed. I 1850
havde 10 ä 12 gaarde i herredet lidt trævirke til afsætning og 130
til fornødenhed, medens 56 manglede skog. I løbet af det
følgende tiaar forværredes tilstanden, og i 1860 maatte de fleste
gaarde kjøbe trævirke. I Ullensaker brændes der en del torv samt
noget kul og cokes. I Ullensaker findes der en statsalmenning
paa 4 km.2 og med en værdi af 20 000 kr. Hele prestegjældet
paa en par gaarde nær anser sig for brugsberettiget. Der findes
ligeledes en statsskog paa 4 km.2 vurderet til 60 000 kr. og
indkjøbt stykkevis for tilsammen omtrent 27 100 kr. Ogsaa i denne
har bygdens folk faaet brugsret ved storthingsbeslutning af 1881.
I 1874 brændte større strækninger af ålmenningen ved
skogbrand foraarsaget af jernbanen. Man har gjort forsøg med
skog-plantninger paa de afbrændte strækninger.
Bygdealmenningerne i Ullensaker var i første halvdel af forrige
aarhundrede allerede saa udhuggede, at indvaanerne knapt kunde
finde tilstrækkeligt til brænde.
Bruttoindtægten af kjørsel udgjorde før jernbanen blev anlagt
mellem 40 og 50 000 kr. aarlig.
Levevei. Af herredets mandlige befolkning er 1.110 sysselsat
med jordbrug og fædrift. Af disse er 444 selvstændige
gaard-brugcre, leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 97
husmænd. Sysselsat med fabrikdrift er 54, med smaaindustri 6, med
liaandverksdrift 230, med skogdrift og jagt 22 og med torvdrift 3.
Der er 1 fæhandler og 3 sjøfolk i herredet. Af rentenister,
kapitalister og godseiere er der 17 og af fattiglemmer m. v. 54.
Af kvinderne er 237 sysselsat med jordbrug og fædrift.
Af disse er 55 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller
forpagtere. Af de øvrige er 4 husmænd. Sysselsat med fabrikdrift
er 7, med smaaindustri 102 og med haandverksdrift 3. Af
rentenister, kapitalister og godseiere er der 13 og af fattiglemmer m. v. 62.
Dissenter. Der findes 2 dissenter i herredet; en af dem er
romersk-katholsk og den anden mormon.
Herredets samlede skyld udgjør 2845 mark 89 øre. Denne
skyld er fordelt paa 199 gaardsnutnmer og 1173 parceller.
Af parcellerne er:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
