Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NITTED ALEN HERRED.
165
I 1665 ..................652 indb.
„ 1769 ..................1350 „
„ 1801 var den............1458 „
„ 1815.........1521 „
„ 1825 ..................1693 „
„ 1845 ..................2168 „
„ 1865 ..................2563 „
„ 1875 ..................2462 „
„ 1890 ..................2438 „
Fabrik- og grubedrift. Ved Bjertnes er der en liegtefabrik
med 12 arbeidere, anlagt i 1864. Ved Gran er der et krudtverk
med 22 arbeidere, anlagt i 1883. Ved Bøtnes er der en mølle
med 2 arbeidere, anlagt i 1857. Ved Nes er der en mølle med 8
arbeidere. Den er fra gammel tid. Ved Buraas er der desuden
en liden sag.
En fyrstikfabrik, der laa ved Markerud, anlagt i 1865, og som
i 1890 beskjæftigede 178 arbeidere, er nedlagt i løbet af de sidste
5 aar, ligesaa en sag med høvleri, som laa ved Bøtnes, og som
beskjæftigede 5 arbeidere.
Bergverksdrift findes for tiden ikke i herredet. Tidligere
var her et jernverk øverst i Hakedalen. Dette verk skal
være det ældste i landet, og har ifølge en erklæring af
berghaupt-mand Huitfeldt været drevet baade under statholder Munck straks
efter 1550 og under statholder Jørgen Friis i begyndelsen af det
17de aarhundrede.* Det hed oprindelig Hadelands jernverk, fordi
dets vigtigste gruber laa paa Hadeland. 11621 til 1623 blev det
gjen-optaget og dreves da for kongelig regning. Der arbeidede den gang
14 mand ved verket. Fra 1624 blev det i nogen tid drevet af et
under 25de oktober s. a. priviligeret selskab. Driften instilledes
dog efter nogen tid, og verket laa nede i 60 aar til 1697, da det
gjenoptoges af et interessentskab bestaaende af Georg von
Schlanbusch, Cornelius Blomme, Niels Larsen Solgaard og Lars Robsahm.
Denne sidste blev eneeier i 1700. Efter hans død overtog enken
verket. I 1731 kjøbte kommerceraad James Colletts enke som
pantekreditor verket efter Robsahms enke ved offentlig auktion.
Hun bortforpagtede det til handelshuset Collett & Leuch. Da hun
var død i 1745, blev verket solgt til kammerraad Hans Sverdrup,
og efter ham til hans enke, hvorpaa sønnen, slotsprest Bernt
Sverdrup, blev eier. Han solgte det i 1772 til Jens Moss. Men
da masovn, damme m. v. udgik ved vandflom det følgende aar,
forfaldt det ganske, og Moss solgte det endelig i 1798 med omliggende
gaarde og skoge m. v. for 34 000 rdr. til kammerherre Bernt
Anker. Denne bragte verket i opkomst, og det dreves senere paa det af
ham oprettede fideicommises regning, indtil det kom i statsminister
Peder Ankers eie og fra ham i 1824 til grev Herman Wedel-
* Se Brunnich: Historiske efterretninger om Norges bjergverker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
