Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166’
AKERSHUS AMT.
Jarlsberg. Efter hans død eiedes verket en tid i fællesskab af
hans sønner grev Per og baronerne Herman og Harald
Wedel-Jarlsberg, hvorefter det ved skifte gik over i den sidstes
besiddelse. Verket blev nedlagt 1869.
Til verket hørte en stangjernshammer, der laa paa gaarden Røtnes
i Nittedalen. Malmen kom i slutningen af forrige og i begyndelsen
af dette aarhundrede væsentlig fra dalsgruben i Gjerdrum, men senere
hen fik man den fra vestlandet, væsentlig fra Kragerøkanten. Driften
var besværlig og kostbar. Malmen førtes paa skib fra Kragerøgruberne
til Vækkerø. Derfra kjørtes den til Hakedalen, hvor den smeltedes til
rujern. Dette blev atter kjørt ned til fjorden og fragtedes saa ned til
Moss, hvor det blev valset. Verket fik sine kul fra Hadelands
ålmenning. Der klages imidlertid i en beskr. over de norske jernverker
af Jens Gram (findes som manuskript paa universitetsbiblioteket)
over, at ålmenningen var saa sterkt medtaget af tømmerhugst, og
kulsvidning, at verket snart vilde savne kul til drift.
Foruden jern blev der ogsaa i forrige aarhundrede skjærpet
bly og kobber i Nittedalen af Bernt Anker; men ingen af
forekomsterne var drivværdige.
Paa gaarden Bjørnholt i Hakedalen findes grafit. Der findes
ogsaa gode kalkbrud, og her har tidligere været et par betydelige
teglverker.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Nittedalen.
Topografi.
Nittedalen er en vid, smuk og løvrig dal mellem låve aaser.
Nitelven gaar i bunden af dalen i et dybt leie, hvorfra gaardene
hæver sig paa begge sider i høie bakkedrag, der paa østsiden af
dalen gaar over til høitliggende terrasser. Nittedalens kirke ligger
paa en saadan terrasse. I sit nederste parti er dalen flad og gaar
over i Skedsmos sletter.
Det øverste af dalen kaldes Hakedalen. Den har omtrent
samme karakter som Nittedalen; den er dog noget trangere, og
aaserne langs dens sider er høiere og brattere. Elven har heller
ikke her, saaledes som i Nittedalen, gravet sig et dybt leie, men
flyder mellem låve bredder, og den skaalformede dalbund er
gjennemgaaende fladere.
Her og endnu mere i Nittedalen ligger der hist og her lavere
skogbevoksede rygge foran de aaser, der begrænser dalen. Nitelven
siger, fraseet et par mindre fosse, saavel i Hakedalen som Nittedalen
for det meste langsomt frem mellen grønne bredder og løvskog,
Ved grænsen af Hadeland snevrer dalen sig ind og gaar over
til at blive en trang skogdal.
Vest for Hakedalen rager Varingskollen op med sin skogbare
top. Fra denne har man en sjelden vid udsigt.
Man ser rækker af skogbevoksede rygge i Eidsvold, Hurdalen,
Nannestad, Hadeland og det østlige Nordmarken, Øiangenvand, Ørfiskevand og
Elvand, det indre af Kristianiafjorden, lidt af Maridalsvand og næsten hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
