Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKEDSMO HEERED.
173
arbeidere, anlagt i 1874, 1 trævarefabrik med 72 arbeidere, anlagt
i 1885 og 1 sag med 15 arbeidere, anlagt i 1874, 1
kaffetilsæt-ningsfabrik med 5 arbeidere, anlagt i løbet af det sidste femaar.
Ved Gisledal ligger der en mølle med 4 arbeidere, anlagt i 1875,
og 1 uldspinderi med væveri med 14 arbeidere, anlagt i 1888.
Ved Fjeldhammer findes en træmassefabrik. Ved Rufsrud ligger
der en limfabrik med 25 arbeidere, anlagt i de sidste 5 aar.
Ved Losby er der et sagbrug med 21 arbeidere. Anlægstiden
kjendes ikke. Ved Lillestrømmen er der en torvstrøfabrik med 18
arbeidere; den er kun i drift 4 uger af aaret. Der produceres for
omtrent 1000 kr.
Grube drift findes ikke i herredet; der har, saavidt vides,
heller ikke været nogen før.
Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Skedsmo:
Gaardbruger Lars Peter Selboe, der repræsenterede amtet
i 1833, 36 og 39 og paa det overordentlige storthing i 1836—37.
Gaardbruger og vagtmester Jens Nicolai Selboe, der
repræsenterede amtet i 1868—1869, 71—73, 74—76 og 77—79.
Sagmester Johan Thoresen, der repræsenterede amtet i
1892—94 og som ligeledes repræsenterer det i indeværende
stor-thingsperiode. Han er født i Enebak.
Topografi.
Skedsmo hovedsogn ligger rundt om de nederste partier
af Lerelven og Nitelven. Det bestaar af ganske flade sletter,
hvorimod der fra alle kanter falder af bebyggede bakker. Selve
Skedsmo kirke ligger paa et saadant veldyrket, frodigt, løvrigt
bakkedrag, der danner som en fortsættelse af aaserne mellem
Nitte-dalen og Gjerdrum. Ogsaa vest for Nitelven er der et høit
veldyrket og tildels meget kuperet bakkelandskab, der falder af mod
det flade land langs de to elves nedre løb. Selve dette sletteland
er ganske lavt og staar delvis under vand, naar der er flom i Øieren.
Det bestaar for det meste af myrer og tuer med spredte forekomster
af smaa naaletræer. Paa denne flade slette ligger Lillestrømmen.
Sletten stod tidligere, i stor udstrækning under vand i flomtiden.
Saaledes stod den bygdevei, der i tilslutning til hovedveien fra Kristiania over
Lørenskogen fører over Relingsund og Fetsund til Fet, Blaker og Høland, i
flomtiden under vand i en strækning af 3 km. Tømmerflødningen led ogsaa
under den ujævne vandstand i Øieren og Nitelven, hvis mange bugtninger
og grunde gjorde det vanskeligt at faa tømmeret frem ved lavt vande.
Forskjellen mellem laveste og høieste vandstand i Øieren kunde være
overordentlig stor. I 1827 var forskjellen saaledes 12 m., i 1850 13’/2 m. og
under den store flom i 1789 endog 17 m.
For at bøde paa disse uregelmæssigheder blev der ved
storthings-beslutning af Iste mai 1857 bestemt, at Øierens vandstand skulde reguleres
ved sprengninger og dambygninger ved Mørkfossen ved udløbet af Øieren.
Bidrag blev ydet saavel af jernbanen, som af interesserede tømmerhandlere
og jordbrugere, der vilde komme til at nyde godt af reguleringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
