- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
174

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174’

AKERSHUS AMT.

Ved Äelingsund i Øieren og jernbanebroen over Nitelven ved
Lillestrømmen blev der sat et merke, der antoges at skulle svare til Øierens
almindelige vandstand. Merket er vilkaarlig valgt; men man beregnede, at
flommen efter Øierens regulering under normale forhold ikke skulde stige
mere end 14 fod (henved 4J/2 m.) over dette merke, medens laveste
høst-vandstand ikke skulde komme dybere end 2 m. under dette merke.

Tiltrods for, at arbeidet allerede var langt fremskredet i 1860, steg
imidlertid Øieren under den store flom i dette aar — der er den største som
har fundet sted i mands minde — 30 fod 3 tommer (97a m.) over dette
vandmerke. Flommen oversteg altsaa den beregnede flom i almindelige aar
med 16 fod 3 tommer (over 5 m.). Øierens længde, der under almindelig
vandstand udgjør omtrent 34 km., forøgedes derved til 52 km., idet søen gik
helt op til Eøtnes i Nittedalen, 6 km. nordenfor Nittedalens kirke. Dammen
ved Slattum, straks nordenfor kirken, stod fuldstændig under vand, saa at
passagen med baade kunde foregaa uhindret lige til den nederste fos ved Røtnes.
Man kunde ligeledes ro opover Glommen helt til Blakersund, idet baade
Sundfossen og Bingsfossen var forsvundet paa grund af Øierens høide.

De flade strækninger rundt de nedre partier af Nitelven og Lerelven
stod selvfølgelig overalt under vand og næsten hele jernbanelinien mellem
Lillestrømmen og Lersund var i slutningen af juni oversvømmet, saa at
befordringen af gods og personer mellem disse to stationer maatte ske ved
dampskib. Underligt var det paa denne vide strækning at se huse, skog og
tage hist og her rage frem over sjøen. Man færdedes fra hus til hus med
baade, og disse maatte ofte lægge til ved anden etage af husene, da første
stod under vand. Den jord, der havde været under vand i Skedsmo,
ansloges til omtrent 10 00Ö maal (10 km.2), hvoraf over 1500 maal (D/2 km.3)
indhegnet og dyrket mark. Den skade, som var forvoldt, ansloges for
Skedsmos vedkommende til omtrent 26 000 kr.

Dette var imidlertid ikke det eneste aar, hvori flomhøiden oversteg
vandmerket med mere end 4V2 m. Ogsaa i 1863, 64 og 67, da flommen var
normal, viste det sig, at den steg høiere end paaregnet. Gaardeierne, der
fandt, at de ikke havde havt den nytte af reguleringen, som paaregaet,. idet
den jord, der laa lavere end 20 fod (6V4 m,) over vandmerket havde vundet
lidet eller intet. Storthinget gik ogsaa under 17de juni 1869 ind paa, at
jordbrugerne skulde slippe for at yde bidrag for den del af eiendommene,
der laa lavere end 20 fod over vandmerket, hvorimod arbeiderne med
reguleringen skulde afsluttes paa det punkt, hvortil man den gang var naaet, og
hvorved flommen under normale forhold ikke naaede mere end 17 fod (5l/2
m.) over vandmerket.

I 1895 var flommen atter ualmindelig stor, saa at vandet gik op til
Lillestrømmen. I den anledning er der foreslaaet en yderligere sænkning
af Øieren gjennem fortsat sprængning vtd Mørkfossen.

Vandskillet mellem Skedsmo og østre Aker dannes af en del
skogbevoksede bjergknauser, der danner som en slags forbindelse
mellem Nordmarks- og Hadelandsfjeldene i nord og aaspartiet
mellem Øieren og Follo i syd.

Lørenskogen anneks er en temmelig bred, dels flad, dels
smaabakket bygd, begrænset af låve, men hist og her temmelig
bratte aaser. Fra kirkebygden trænger der to bebyggede dale ind
sydover. De er adskilte ved et lavt aasparti, men forener sig i
sit nederste parti ved Losby gaard. Det østligste af disse to
dalfører er temmelig snevert.

Losby selv ligger med sin store hovedbygning, sin have og
sine store agre smukt og eiendommelig til, lukket som landskabet
paa alle kanter er af skog og tildels steile koller. Mønevandet,
der ligger et par hundrede skridt fra hovedbygningen, er et lang-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free