Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
201
Hungersnøden i 1741 og 42 rasede voldsomt i Høland. I 1741
var antallet af fødte 96 og af døde 103. I 1742 var antallet af
fødte 47 og af døde 359.
Fabrik- og grubedrift. I Høland er der 1 mølle paa
Lars-braaten med 2 arbeidere, fra gammel tid af, samt ved Fosser 1
do. med 2 arbeidere, fra umindelige tider. Den første af disse
indretninger er kun igang 32 uger af aaret. Der findes desuden
en stor mængde af ganske smaa møller og sagbrug og et lidet
teglverk, et lidet farveri og et lidet frørenseri i herredet.
I begyndelsen af aarhundredet var her 5 teglverker. I 1813
blev der paa Eid af kaptein Ludvig Mariboe anlagt et glasverk,
der i 1816 beskjæftigede 105 mennesker. I 1818 var driften
allerede ophørt. I 1840 blev der i Setskogen bygget en
spigerhammer. Den sysselsatte 6 arbeidere. Den ophørte efter et
snes aar.
I slutningen af femtiaarene anlagdes et bomuldsvæveri i Høland.
Driften stansede efter nogle aar.
Grubedr’ift findes nu ikke i herredet. I Eidsfjeldet paa
Setskogen opdagedes i 1760 et jernmalmleie. Stiftamtmand i
Kristiania, Storm, fik i den anledning i 1763 privilegier paa anlæg af et
jernverk, som kaldtes Sittens jernverk. Men uagtet Storm havde
bygget en masovn paa gaarden Eid, kom verket aldrig igang. Af
malmen, der fandtes paa gaardene Kinnestads, Hvervens, Bunes’s
og Aamots grund, blev senere en del ført til Eidsvolds jernverk
og smeltet der.
I slutningen af firtiaarene var der paa Setskogen et lidet
klæberstensbrud. Driften stansede efter faa aar. Her findes ogsaa
en talkskifer, der i ældre tider liar været brugt til forarbeidelse.
af gryder og kar.
Kiselsten, som i sin tid benyttedes til glasverket, findes i
herredet.
Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Høland:
Gaardbruger C. Christensen Kollerud, der
repræsenterede amtet under rigsforsamlingen paa Eidsvold.
Gardbruger Christian Hansen Vennemoe, der
repræsenterede amtet i 1868—69, 71—73 og 74—76.
Topografi.
Løken hovedsogn er en temmelig bred dal mellem låve,
ensformige aaser. I det nordligste parti af dalen er bunden flad
og for størstedelen opfyldt af Birkelangen sjø og dens fortsættelse
Botner- og Autner-sjøerne. Langs vestsiden af Birkelangen er der
dyrkede strande. Langs østsiden er bebyggelsen spredt, idet
aaserne dels falder lige ned i sjøen, dels sender skogbevoksede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
