Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202’
AKERSHUS AMT.
nes ud i denne. Syd for Birkelangen sjø er dalen kuperet med
løvbevoksede bjergknauser, hauge og bakker.
Ved Løken kirke trænger Presteaaens dalføre op mod
nordvest-Dalen, der i sit øverste parti gaar over i Tunsjøelvens dalføre. er
meget bakket og kuperet. Den er bebygget saa langt som op til
Tunsjøen, der er et smalt fjeldvand mellem låve, men bratte aaser.
Hemnes annekssogn, hvor Hølandselvens, Øgderens,
Tunsjøelvens og Mjermenelvens vasdrag støder sammen, er et landskab,
hvor vande, skogbevoksede bergknauser, låve aasrygge og dyrket
land veksler, uden at de enkelte, lidet udprægede dalfører,
hvorigjennem elvene snor sig, inden de forenes, spiller nogen
fremtrædende rolle. I den østlige del af herredet omkring Mjermenelven
og det sydlige af Hølandselven spiller skogen en fremtrædende
rolle. Hølandselvens dalføre er i sit sydligste parti temmelig trangt.
Hemnessjøen, ogsaa kaldet Øgderen, er en smuk sjø med
talrige, sivfyldte viker og løvbevoksede øer. Rundt vandet er der
flade nes og strande med grønne enge omgivet af moer, medens
aaserne øst for vandet ligger tilbagetrukket i lang afstand fra dette.
De låve aaser paa vestsiden ligger nærmere ved vandet. Sjøens
omgivelser er en eiendommelig og smuk blanding af skog og
slettenatur. Dens udløb skal holde paa at gro igjen af siv, hvoraf der
vokser store mængder langs den grunde sjøs strande.
Paa Vikstjernhøgda paa grænsen af Trøgstad har fabrikeier Backe-Wiig
i Kristiania bygget et udsigtstaarn. Man har fra dette en vid udsigt over
Øieren med dens strande, over Fet, Nittedalen, Skedsmo og over aaserne i
nord og vest for Kristiania. Mod øst og syd ser man Øgderen og Høland
begrænset af Setskogens aaser i øst, og Trøgstad herred og aaspartier i
Smaalenene i syd.
Tunsjøelvens dalføre, der trænger op mod nord, og som
ovenfor nævnt længer oppe støder sammen med Presteaaens
dalføre, er paa strækningen mellem Hellesjøvand og grænsen mellem
Hemnes og Løken sogn en trang dal med ringe bebyggelse.
Dalselvens dalføre, der fra Øgderen trænger op mod
nordvest til grænsen af Fet og videre, er en snever og smaabakket
dal, i hvis sydlige til Hemnes sogn hørende parti der er en del
bebyggelse.
Setskogen sogn er en del af det store aasparti, der begrænses
af Glommen i nord og af Urskogs og Hølands dalføre i vest, og
som i øst og syd fortsætter ind i Eidskogen, Sverige og Smaalenene.
Det er et aasparti, der er opfyldt af store vande og vidtstrakte
skoge. Hist og her i disse skoge støder man endnu paa
kjæmpe-træer, som søger sin lige i landet. Landskabet minder med sine
talrige og store vande om Nordmarken; men det har en ulige
mildere karakter. Vandenes bredder er ikke høie og steile, som i
Nordmarken, men for det meste låve, og aaserne er hyppig
jevntskraa-nende og naar ingen synderlig høide. Navnlig er dette tilfældet i
Setskogen sogn. I den del af disse skogmarker, der tilhører
Akershus amt, findes der kun hist og her en grænd eller gaard. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
