Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED. 209
En ganske morsom anekdote fortælles om et medlem af botnerfamilien,
rimeligvis den omtalte generaladjutant. I en middag, hvor Anders Botner
var tilstede, gik det meget formelt til, og gjesterne var ved bordet med
stor samvittighed placerede efter sin rang. Midt under maaltidet kom
der meddelelse om, at Botner var bleven forfremmet til
generalkvarter-mester (generaladjutant?). Øieblikkelig blev der da gjort forandring i
placeringen ved bordet, idet en del af gjesterne maatte rykke ned, forat
generalen kunde faa indtage den plads ved bordet, der tilkom ham efter hans
nyerhvervede rang.
Botnerfamilien var en stridbar slegt. En af familien, Halle
Thorkilds-søn, fik i 1529 sonebrev af høvedsmanden paa Akershus, fordi han havde
dræbt en mand, og 1580 fik Gudbrand Halle af samme grund lignende
sonebrev af statholderen Ludvig Munch. Generaladjutanten slegtede sine
forfædre paa. Da han var geraadet i uenighed med chefen for hølandske
eskadron, senere oberst, Chr. Heyerdahl, om vandet ved Fosserdammen, vilde
Inn afgjøre sagen ved tvekamp og sendte Heyerdahl en udfordring.
Heyerdahl mente imidlertid, at han sikrere vilde naa sin ret gjennem en proces," og
afslog udfordringen. Han havde heller ikke taget feil; han vandt sagen.
I 1660 hørte under Botner gaardene Holtet, Brangerud, Grepperud,
Slorebek, Garsvik og lille Fosser. Familien havde et eget gravsted paa
Kirkegaarden.
I Hølands kirke hang der i sin tid en tavle, omtalt i 1751 af presten
Pharo til Høland i en beretning om familien, som findes i Magazin til den
danske adels historie Iste bind. Paa denne tavle var Botnerslegtens og de
deri indgiftede familiers vaaben afbildede. Tavlen blev nedtaget i 1790 af
oberst Heyerdahl og var siden dels i Heyerdahlernes, dels i Botnerfolkets
besiddelse. Botnerslegten er desuden omtalt i Daaes bygdesagn 1, i
Heyef-dahls-Stamtavle af Anders Heyerdahl og i G. Faye: Bidrag til Hølands
Menigheds og Præsters Historie.
Burhol. Skyld 26.08, ét brug. Var i 1594 en fjerdingsgaard.
Skreppestad, nordre, østre og vestre. Skyld 53.65. Største
brug 17.50. Var i 1594 to fuldgaarde og en fjerdingsgaard.
Ensrud øverst i Tunsjøelvens dalføre. Skyld 29.20. Største
brug 24.9". Var i 1594 en halvgaard.
1 Hemnes sogn.
(Skreves i middelalderen Heimness sokn. Sandsynligvis »det hjemre«
(d. e. nærmere) >nes<, i modsætning til det paa den anden side sjøen liggende
Gangnes, hvis betydning kan være: »Neset ligeoverfor, hinsides«).
Hemnes kirke er en tømmerkirke med 700 siddepladse,
opført i 186G. En ældre kirke blev nedrevet det samme aar. Den
ældste kirke var opført før 1356. Nedrivelsestiden kjendes ikke.
Gaarde fra nord mod syd.
Østby, søndre, vest for Hellesjøvand. Skyld 28.54, ét brug.
Var i 1594 to fuldgaarde.
Paa gaarden Bersjø, der ligger i sydost for Østby, fandtes der i 1810
3 gravhauge.
Saksegaard. Skyld 30.15, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard.
Soprum, vest for Mjermen. Skyld 70.oi. To brug
henholdsvis 35.12 og 34.89. Var i 1594 en fuldgaard.
Bunes, nordre og søndre, øst for Hemnessjøen. Skyld 47.83.
De to største brug 12.85 hver. Var i 1594 to fuldgaarde.
Krok, øvre og nedre. Skyld 24.64. Største brug 5.13.
Akershus amt. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
