Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
215
Elve. Presteaaen udspringer i Tonevand,
gjennemstrømmer Mosjø, Rausjø og Børtervand, gaar forbi Enebak kirke og
falder i en bugt af Øieren 3 km. øst for kirken. Den danner
flere mindre fossefald. I sit nedre parti er den meget dyb.
Længde 18 km. Bredde fra 6 til 12 m.
Vestbyelven udspringer paa Skulerudaasen i østre Aker,
gjennemstrømmer Langenvand, Vaagsvand og Mjær, hvorfra den
træder ind i Hobøl prestegjæld i Smaalenene og falder ud ved
Moss (Mosseelven). Bredde fra 6 til 10 m. Vasdragets længde
inden Akershus amt 27 km. Det modtager flere tilløb f’ra nordost.
Dalselven paa østsiden af Øieren er omtalt under Høland.
Vande. Der findes talrige vande i herredet, saavel i dalene
som paa fjeldene. Øieren er inden Enebak herred fra 11/2 til 3
km. bred. Stranden er langgrund langs vestkysten fra herredets
grænse mod Fet til gaarden Degrum. Forøvrigt falder stranden
bråt ned paa begge sider af sjøen. Lyseren sjø, der delvis hører
til Smaalenene, er 7.oo km.-, hvoraf noget over en trediepart hører
til Akershus amt. Mjærsjøen l.ou km.2, Vaagsvand O.70 km.2,
Børtervand, der ligger paa vestsiden af Øieren, er kun 1.32 km.2,
men har en omkreds af mellem 25 og 30 km., Langenvand
hører kun delvis til Enebak. Resten af vandet ligger i
Kraak-stad herred.
Fisket. Enkelte vande og tjern i herredet skal være gode
fiskevande. Andre skal være sparsomt forsynet med fisk. Der gaar
ørret, gjedde, abbor, brasen, røi og aal i vandene.
Børtervandet skal i sin tid have været et udmærket
fiskevand, men dette er nu ikke længer tilfældet. Tilbagegangen antages
at skyldes krebsen, der findes i stor mængde i vandet. Den fandtes
ikke tidligere, men kom op for femti aar siden fra Presteaaen.
Der findes dog en del røi i vandet. I Presteaaen var der fordum
megen krebs, nu er der derimod lidet igjen; det antages, at den
har lidt skade ved affaldet fra den cellulose- og fyrstikfabrik, som
tidligere fandtes ved elven. Om fisket i Øieren se under Fet.
Myrer. I aaserne findes der talrige myrer. Særdeles store
er ingen af dem.
Kommunikationer. 1) Paa østsiden af Øieren gaar der i
tilslutning til vei 8 under Høland herred en bygdevei nordover
langs Øieren til grænsen af Fet, hvor den fortsætter som vei 6,
rander dette herred. Veien er høitliggende og meget bakket.
2) Fra denne vei tager der ved gaarden Ulfsrud af en
bygdevei, der gaar ned til Øieren.
3) Fra Smaalenene kommer der vest for sjøen Mjær ind
en chaussé, der fortsætter til nordenden af vandet, hvorfra den
gaar videre som gammel hovedvei forbi Vaagsvand og gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
