Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ASKER HERBED.
233
Fabrik- og grubedrift.* I Asker er der 1 fyrstikfabrik ved
Heggedal med 230 arbeidere, anlagt i 1884, 1 metalkapselfabrik
ved Bondibro med 37 arbeidere, anlagt i 1884, 1 kjeksfabrik ved
Sætre med 29 arbeidere, anlagt i 1888, og 1 mølle og høvleri ved
Sem med 2 arbeidere, anlagt i 1882. Der er desuden 5 mindre
sagbrug og 3 mindre møllebrug. En dampsag, der før laa i Asker,
er flyttet fra distriktet. Der er endvidere 7 isbrug i herredet:
Dalens, Løkenes, Yggesets, Skjærets, Arnestads, Bleikers samt
Syverstads. De fire førstnævnte producerer tilsammen 12 200
tons is. Hvor meget de andre producerer, vides ikke.
Grubedrift findes nu ikke i herredet. Tidligere laa her
Dikkemarks jernverk i det sydvestlige af herredet i nærheden
af grænsen mod Lier og Røken. Det blev paabegyndt i 1697 af
generalauditør Erants Henrik Schade. Efter en tids forløb faldt
det imidlertid tilbage til kronen og laa da øde; men i 1719 fik
eierinden af Bærums verk, Herman Kreftings enke, bevilling til at
bruge verket med de samme privilegier, som Schade havde havt.
I 1745 solgte hun halvdelen i verket til sin datter, enke efter
Andreas Valeur, paa det vilkaar, at verket skulde forsynes med
malm fra Bærums verks gruber. Ved skiftet efter Herman
Kreftings enke i 1766 blev overenskomsten nærmere ordnet saadan, at
Dikkemarks verks eier mod en vis godtgjørelse pr. td. skulde have
en trediedel af den malm, som Bærums verks eier lod bryde, dog
ikke over 2000 tdr. aarlig. I 1778 solgte Valeurs enke verket til
justitsraad H. H. Scheel for 57 500 rdlr., og da Scheel havde
gjort opbud, blev eiendommen i 1790 udlagt til cancelliraad Aug.
Thams, som derefter kom i proces med Bærums verks eier om
malmrettigheden, hvilken han imidlertid tabte ved høiesteretsdom,
der blev afsagt i begyndelsen af dette aarhundrede. I 1805 blev
verket ved eksekutionsforretning udlagt til Cramer & sønners bo i
Kjøbenhavn og derefter ved auktion af 27de febr. 1811 solgt til
kaptein Ludvig Mariboe. Verket synes ikke at have været i drift,
siden sagen mod Bærums verks eier tabtes ved høiesteretsdom.
I Asker har der ogsaa været kobbergruber i Hauermarken og
i Solbergmarken under Vardeaasen. De dreves i midten af forrige
aarhundrede under Kongs kobberverk i Lier. Malmen indeholdt
ogsaa vismuth.
I Asker herred dreves tidligere kalkbrænding i stor
udstrækning. I Asker og Bærum skal der i 1835 have været 39
kalkbrænderier i drift. Baade Akershus og Kristianssands stifter flk
sin væsentligste kalkforsyning herfra. Der udskibedes ogsaa en
del til Danmark og Sverige. Paa Brønnøen** og Langaaren var de
betydeligste kalkbrud. Allerede i midten af det 17de aarhundrede
* Da opgaver over fabrikdrift for det sidste femaar ikke har været at
opdrive for Askers vedkommende, er opgaverne for 1886—90 lagt til
grund.
** Paa Brønnøen har der været kalkbrænderi lige til det sidste. Brænderiet
har dog ikke været i drift i de seneste 6 å 7 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
