Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
237
6) Fra vei 2 tager deri nærheden af Hvalstad af en bakket
bygdevei, der fører til grænsen af Bærum, hvorfra den
fortsætter som vei 5 nnder dette herred forbi Tanum kirke.
7) Fra samme vei tager der ved gaarden F jelken af en
bygdevei, der fører forbi Semsvandet og derpaa gaar sydover og krydser
vei 2 og jernbanelinien i nærheden af Asker gaard og fortsætter
langs østsiden af Bondi vand og Gjellum vand til grænsen af
Røken, hvor den gaar videre som vei B 1 under dette herred.
8) Pra vei 2 tager der i nærheden af Padderud af en
bygdevei, der fører gjennem Verkenselvens dalføre, indtil den i nærheden
af Heggedal støder sammen med vei 7.
Der findes desuden mange kjørbare gaardveie i herredet.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug udgjør 15 skyldmark eller mere.
Asker sogn.
(Skreves i middelalderen Aska sokn af trænavnet åskr. Bygden kaldtes
ogsaa Skogheims heraö efter gaarden Skogheimr (Skogum).
Asker kirke er en teglkirke med 900 siddepladse, opført i
1879. Den ældste kirke, der var viet til Maria. Fabian og Sebastian,
var en stenkirke, opført før 1200, restaureret i 1847 og nedrevet
i 1878.
Gaarde fra nord mod syd. Øst for Askerelven.
Nes, Skyld 50.20. Største brug 15.40.
Stokker. Skyld 18.55, ét brug.
Nesøen. Skyld 52.32, ét brug.
Nesøen eiedes i 1365 af rigsraaden og ridderen Jon Thoraldssøn. I
midten af det 15de aarhundrede eiedes den af en fjern slegtning af denne,
ridderen og rigsraaden Olaf Haakonssøn Stumpe. Senere fik en dansk mand
ridderen Bo Flemming, der var Norges rigsraad og i 1489 omtales som
befalingsmand paa Akershus, eiendommen. Han var gift med en sønnedatter
af ridder og befalingsmand paa Tunsberghus Eindrid Erlandssøn, ved navn
Sigrid. Med hende har han sandsynligvis faaet Nesøen. Bo Flemmings og
Sigrids datter Margretha blev gift med Holger Erikssøn Rosenkrants, der
herved blev eier af Kesøen og en mængde andet jordegods i Norge og paa
Shetlandsøerne og Færøerne. Efter ham kom godset i sønnen Otte Rosenkrants’s
eie. Han hørte i 1507—8 til den unge kong Kristian den 2dens omgivelser
i Norge og var senere høvedsmand først i Skien og senere paa Akershus.
Han boede paa Nesøen. Derpaa gik godset over til dennes søn Erik
Rosenkrants, som døde i 1575. Han blev lensherre paa Bergenhus. Ved hans død
udgjorde hans godser 1/24 af al skyldsat jord i Norge. Under pesten i 1547
tog befalingsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn Basse, sin tilflugt til
Nesøen. Erik Rosenkrants’s søn, Jakob Rosenkrants, der døde i 1618, arvede
Nesøen. Under dette gods hørte i 1625 8 ødegaarde. Alene i Asker og
Bærum eiede Rosenkrantserne 66 gaarde. 1 1639 var Nesøen kommet i
statholderen Christopher Urnes eie. Der havde den gang ikke boet noget
adeligt herskab paa Nesøen i hundrede aar. Hans søn, Christian Urne, der
arvede gaarden, solgte den i 1663 tillige med Lysaker og Kjørbu med
underliggende gaarde og brug til assessor Knud Frantsen. Gaarden havde
desuagtet endnu bibeholdt sine privilegier som adelig sædegaard i 1678. Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
