- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
249

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BÆBUM HEEHED. ’249

Syd for Ringi ligger Asker seminarium, det ældste
seminarium i landet. Det er oprettet i 1834. Der er foruden
bestyreren 3 faste lærere ved seminariet, og desuden nogle
timelærere. Der er to klasser og elevernes antal er i regelen mellem
50 og 60. Ifølge storthingets beslutning skal seminariet flyttes
til Holmestrand. Sandsynligvis vil flytningen blive iverksat om
et par aar.

Kjørbu. Skyld 27.82. Største brug 26.27.

Kjørbu* var i begyndelsen af det 17de aarhundrede avlsgaard under
Nesøen i Asker. I en jordebog over Jakob Rosenkrants’s børns gods af 1625
omtales den som saadan. Nogle aar senere kjøbte statholderen Christofer
Urne Nesøen med Kjørbu og gjorde den sidste til en selvstændig sædegaard.
Sønnen Christian Urne solgte derpaa i 1663 Kjørbu og Nesøen til
over-hofretsassessor Knud Frantsen, der endnu i 1680 brugte Kjørbu som adelig
sædegaard, og som forøvrigt eio.le meget jordegods i Asker og Bærum. Efter
ham tilhørte gaarden Johan Krefting, hvis enke i 1682 skjødede den til
sønnen Jakob Krefting. Da enken efter Jakob Krefting døde, udløste
sønnen Johan Krefting i 1714 sine søskende. Han døde i 1723 og enken
Petro-nelle Frantsdatter Bergmann egtede Karl Hannevig, der beboede Kjørbu
30 aar. Imidlertid havde Johan Kreftings søn Jakob Krefting fra 1742
sluttet kontrakt om gaardens brug med stedfaderen. Petronelle Frantsdatter
døde i 1762, og kort efter kom Morten Leuch paa Bogstad i besiddelse af
Kjørbu efter overenskomst med Jakob Krefting. I 1771 solgte Leuchs enke
Matthia Collett gaarden til kammerraad Gustavus Strømboe, der forbedrede
den saa meget, at den fra før kun at have født 6 heste og 26 kjør, nu fødte
16 ä 17 heste og 70 kjør. Denne solgte den igjen til eieren af Bærums
jernverk Conrad Clausen. Hans enke giftede sig med kammerjunker, senere
statsminister, Kaas, som i 1791 solgte godset til Peder Anker paa Bogstad.
Denne solgte i 1801 gaarden til en tysker, Johan Reinhold Grauer, der
allerede havde forpagtet den fra 1787. Han gik som eier og forpagter paa
mange maader i spidsen for en forbedret jord- og havedyrkning, og han var
en af dem, som lørst drev dyrkning af poteter i større udstrækning her i
landet. Han byggede den nuværende hovedbygning. Han døde i 1819.

I 1825 solgte J. Grauers søn eiendommen til kjøbmand Ole Ring i
Kristiania for 48000 kr. I 1832 kom gaarden ved salg fra Rings enke til
Peder Larsen Winderen, som i 1852 solgte den til Herman Hoe Brodtkorb
fra Thjøttø i Nordland, som hans faders slegt havde eiet i flere generationer.
Brodtkorb døde i 1880, hvorpaa svigersønnen advokat Axel Bruun overtog
gaarden. Efter hans død (1883) eies gaarden nu af hans og svigerfaderens
enker.

Brodtkorb har udvidet og forskjønnet hovedbygningen og
parken og har i stor udstrækning indkjøbt kunstverker, navnlig af
norske, svenske og danske kunstnere. Der findes derfor paa Kjørbu
-en af de bedste malerisamlinger i Norge, hvor navnlig de yngre
kunstnere er fyldig repræsenteret. Kjørbu udmerker sig ved sin
smukke beliggenhed.

Ved den store flom i 1809 skar elven sig ind i Kjørbus marker, saa
disse paa lange strækninger styrtede ud i elven.

Slæpenden er en bugt, der ligger vest for Kjørbu. Her har
været et midtpunkt for kalkbrændingen i Asker og Bærum. Ved

* ifølge sagnet skal Kjørbu i begyndelsen af det 16de aarhundrede i

nogen tid have været beboet af Dyveke. Det er ikke umuligt, at sagnet

kan medføre sandhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free